Danmark protesterer: Udspil kan afskaffe vetoret på forsvarsområde

EU-Parlamentet og EU-Kommissionen ønsker traktatændringer på blandt andet forsvarsområdet. 13 lande siger nej.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udenrigsministrene fra 12 andre EU-lande afviser forslag fra EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og den franske præsident, Emmanuel Macron, om at ændre EU's traktater. Det vil kunne åbne for flere flertalsbeslutninger. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udenrigsministrene fra 12 andre EU-lande afviser forslag fra EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og den franske præsident, Emmanuel Macron, om at ændre EU's traktater. Det vil kunne åbne for flere flertalsbeslutninger. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark og 12 andre EU-lande kritiserer, at EU-Kommissionen og EU-Parlamentet mandag taler for en traktatændring i EU. Det vil blandt andet kunne åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet.

- Det er en blindgyde at foreslå traktatændringer, som 27 EU-lande skal være enige om. Vi har rammerne i dag. Vi skal bare bruge dem, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Den franske præsident, Emmanuel Macron, stillede sig dog mandag også bag ønsket om traktatændringer. Det skete på Europadagen, hvor det fælles samarbejde fejres i EU-landene.

For toppen i EU er krigen i Ukraine blot endnu et bevis på, at der er behov hurtigere beslutninger i EU. Og det kan man opnå via kvalificerede flertal. Dermed vil EU undgå, at enkelte lande bremser beslutninger, fordi de har veto-ret.

Det er blandt andet et problem i disse dage i forhold til den sjette sanktionspakke mod Rusland. Her har Ungarn sat hælene i over for EU-Kommissionens forslag om at stoppe køb af russisk råolien inden for seks måneder.

Danmark og de 12 andre EU-lande afviser dog i den fælles erklæring ønsket om en hurtig traktatændring:

- Mens vi ikke udelukker noget på dette stadie, så støtter vi ikke uovervejede forsøg på at lancere en proces frem mod traktatændringer, hedder det i erklæringen fra de 13 lande.

Ud over Danmark står Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien, Slovenien og Malta bag erklæringen.

- Vi lægger vægt på, at de nuværende traktater virker. Der er ikke brug for ændringer. Og jeg kan mærke på de andre landes ministre, at de deler min advarsel og min bekymring, siger Jeppe Kofod.

Udmeldingen fra EU-toppen vækker også bekymring hos nej-siden i folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

Enhedslistens Peder Hvelplund ser det som udtryk for, at danskerne ikke kan være sikre på, hvad de siger ja til, hvis forbeholdet afskaffes.

- Når EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, Macron og også Tysklands forbundskansler Olaf Scholz åbent erklærer deres ambition, så kommer det måske ikke i morgen eller om et år. Men der er ingen tvivl om, at det er en proces, der er sat i gang, og som der vil blive presset på for, siger Peder Hvelplund.

Han ønsker derfor, at det bliver skrevet ind i loven om forsvarsforbeholdet, at vælgerne i Danmark får en ny folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet overgår til flertalsafgørelser.

Den garanti har udenrigsminister Jeppe Kofod allerede givet mundtligt, og den fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Enhedslisten ønsker dog garantien skrevet direkte i loven for at tvinge fremtidige regeringer til at følge den.

Det ser Jeppe Kofod ikke behov for. Han peger på, at Danmark langt fra er det eneste land, der ikke vil afgive deres ret til at bestemme over egne soldater. Samtidig viser brevet fra de 13 af 27 EU-lande i sig selv, at der er stor modstand mod traktatændringer:

- Hvis man skal lave traktatændringer, så kræver det, at alle 27 EU-lande er enige. Vi har allerede samlet 13 lande, der siger nej, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.