Dansker i Ukraine flygter vestpå med sin kone og tre børn

Onsdag morgen startede danske Ronnie Gasseholm og hans ukrainske kone familiens to biler. Sammen med deres tre børn satte de gps'en mod Ukraines vestlige grænseområde i nærheden af Moldova og Rumænien.

Familien ved endnu ikke, om de vil ud af Ukraine eller blive i området tæt på grænsen, hvor der er roligere.

I otte år har Ronnie boet i industribyen Krementjuk sydøst for Ukraines hovedstad Kiev, der er hårdt plaget af krigen.

For en sikkerheds skyld rejser familien ikke alene, men sammen med flere andre familier, så de kan hjælpe hinanden.

- Man er bange for det, der foregår i en by som Kharkiv. Man tror, at Putin vil tæppebombe byerne. Det argument kan jeg godt følge, siger han.

Siden Rusland påbegyndte en invasion af Ukraine torsdag den 24. februar har Ronnie fundet flere nymalede røde og hvide mærker på bygninger i byen. Han frygter, at de kan betyder, at russerne har tænkt sig at bombe der.

De sidste to døgn, inden Ronnie og familien kørte fra byen, gik luftalarmen flere gange.

- De seneste 48 timer gik luftalarmen fire gange. Så er vi kravlet ned i kælderen, der er indrettet som bunker. Vi har også sovet der i nat for en sikkerheds skyld.

- Vores tre børn ved godt, at der er onde mennesker i verden, der ønsker at gøre ondt mod vores land. Men heldigvis har de været rolige igennem det hele, siger han.

Ronnie Gasseholm arbejder som it-konsulent. Han har den seneste uge brugt mere tid på at hjælpe ukrainerne med nødhjælp og civilt militær udstyr, end han har brugt på sit arbejde.

- Siden torsdag har vi kørt under det ukrainske motto "alt for hæren". Jeg har løst nogle småopgaver for mit arbejde, men ellers er min tid gået med at samle penge ind fra resten Europa.

- Jeg har stort set ikke sovet. Jeg ligner lort, og jeg har ikke barberet mig i en uge, siger han.

Der er 300 kilometer til byen Uman, hvor Ronnie og familien planlægger at sove for natten. Normalt er det en tur på tre til fire timer. Det er det ikke længere.

Der er mange militære checkpoints på vejen, og vejene er i dårlig stand efter at være blevet belastet af tunge køretøjer.

- Vi er indtil videre nået 80 kilometer fra Krementjuk, og vi er kørt igennem otte militære checkpoints.

- Vejene smuldrer og krakelerer som kiks. Gode veje er blevet til dårlige veje. Dårlige veje er blevet til markveje. Vi kører med 40 kilometer i timen, fordi vi ikke vil punktere, siger han.

Da Ronnie og flere andre besluttede sig for at forlade Krementjuk var årsagen ikke kun, at man frygtede Putins bomber.

- Dem jeg kører sammen med vurderede, at det var ved at være på tide, hvis man skulle have kvinder og børn ud af landet.

Ronnie fortæller, at flere af mændene, som han følges med ud af landet, har tænkt sig at vende tilbage til byens hjemmeværn for at kæmpe. Han selv er ikke afklaret endnu.

- Hvis Local Defence Force vurderer, at jeg kan være til hjælp, så vil jeg overveje at tage tilbage og kæmpe, siger han.

/ritzau/