Der blev skabt 678.000 nye job i USA i februar
Der blev skabt betydeligt flere job end ventet i USA uden for landbruget i februar, viser nye tal.
Der blev i februar skabt 678.000 nye job i USA uden for landbruget, viser det såkaldte kongetal.
Det var betydeligt flere end forventet. Forventningen var 423.000 nye job.
- Kongetallet viser et stærkt arbejdsmarked, som er under pres, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
- Kongetallet viser, at arbejdsmarkedet i USA er i topform. Jobvæksten har over det seneste år i gennemsnit ligget på mere end 560.000 nye job om måneden, og ledigheden er igen tæt på samme lave niveau som før corona, siger Allan Sørensen.
Han tilføjer, at ledigheden er lav, lønningerne stiger med lidt over fem procent og antallet af jobåbninger ligger på et rekordhøjt niveau.
- Der er et stort pres på det amerikanske arbejdsmarked. Flere og flere vender dog tilbage til arbejdsmarkedet efter at have forladt det under coronakrisen, siger han.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.