Verden

En af Europas mest eftersøgte narkosmuglere er dræbt i Mexico

Hollænderen Marco Ebben, der er dømt for at smugle kokain i skibscontainere med ananas, meldes død.

Det var i containere med ananas, at Marco Ebben fik sendt kokain fra Brasilien til Holland. (Arkivfoto).
Det var i containere med ananas, at Marco Ebben fik sendt kokain fra Brasilien til Holland. (Arkivfoto). Dado Ruvic/Reuters

Opdateret kl. 05:06

En af de mest eftersøgte narkosmuglere i Europa, hollænderen Marco Ebben, er blevet skuddræbt i Mexico.

Det beretter AFP fredag.

Den 32-årige hollænder blev dræbt torsdag i en by 25 kilometer uden for hovedstaden Mexico City.

Ebben var efterlyst af det europæiske politisamarbejde Europol. I 2020 blev han idømt syv års fængsel for narkosmugling.

Sammen med andre kriminelle var han i 2014 og 2015 med til at indsmugle omkring 400 kilo kokain til Holland, skriver Europol. Stofferne blev sendt mod Europa i containere indeholdende ananas fra Brasilien.

For at undgå anholdelse forsøgte han angiveligt i oktober 2024 at fabrikere en løgnehistorie omkring sin egen død, skriver AFP.

Marco Ebben forsøgte at udnytte en intern konflikt mellem to fraktioner i Sinaloa-kartellet til at lyve om sin død.

Ifølge lokale medier i byen Culiacan, hvor konflikten udfoldede sig, fandt myndighederne aldrig beviser for hans død.

Torsdag blev hollænderen så skuddræbt i byen Atizapan de Zaragoza lidt uden for Mexico City.

Ifølge det hollandske medie NOS blev Ebben dræbt efter en skududveksling på i en parkeringskælder.

Eksperter har bekræftet, at der er tale om Marco Ebbens lig, oplyser en kilde hos den offentlige anklager i området til AFP.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden