Verden

Ekspræsident: Rusland er klar til fleksibilitet i forhandlinger

Medvedev siger ifølge russisk medie, at Rusland kun vil forhandle med dem, "som er klar til at kommunikere".

Den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, siger, at Rusland er parat til at udvise fleksibilitet i forhandlinger om Ukraine.

Men kun så længe det er i overensstemmelse med den russiske forfatning, og det han kalder realiteterne på jorden.

Det skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Ria Novosti ifølge Reuters.

Dmitrij Medvedev er næstformand for Ruslands Sikkerhedsråd.

Han siger desuden, at Rusland er klar til at diskutere en aftale vedrørende Ukraine, men kun med dem, "som er klar til at kommunikere", som han udtrykker det.

Fredag besøgte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington.

Her endte de to præsidenter og vicepræsident J.D. Vance i et mundhuggeri, hvor Zelenskyj blev beskyldt for ikke at være taknemmelig nok for USA's bidrag til Ukraine.

Mødet havde egentlig til formål, at de to præsidenter skulle underskrive en mineralaftale. Men Zelenskyj endte med at forlade Det Hvide Hus uden at have underskrevet aftalen.

Medvedev kaldte efterfølgende Zelenskyj for et "ubehøvlet svin" på det sociale medie X.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden