Elon Musk flirter med republikansk præsidentkandidat

Guvernøren Ron DeSantis kan formentlig se frem til opbakning fra Tesla-stifter Elon Musk før valget i 2024.

Elon Musk indikerer på Twitter, at han støtter op om en republikansk præsidentkandidat ved næste valg. (Arkivfoto). <i>Andrew Kelly/Reuters</i>

Elon Musk indikerer på Twitter, at han støtter op om en republikansk præsidentkandidat ved næste valg. (Arkivfoto). Andrew Kelly/Reuters

Tesla-stifter Elon Musk indikerer, at han kommer til at støtte en republikaner ved næste amerikanske valg.

Det er Ron DeSantis, der lige nu er guvernør i delstaten Florida, som formentlig kan se frem til opbakning fra mangemilliardæren. I hvert fald hvis man skal tro Musks nylige Twitter-aktivitet.

DeSantis beskrives som Donald Trumps største konkurrent til at blive republikanernes præsidentkandidat ved valget i 2024.

Hans periode som guvernør har blandt andet været markeret ved, at han har afvist restriktioner, der har haft med coronapandemien at gøre.

Derudover vil han nok også blive husket for en lov, der begrænser diskussionen af LGTBQ-spørgsmål i amerikanske skoler.

- Jeg tager gerne imod støtte fra afroamerikanere, har DeSantis sagt om støtte fra Musk.

Udtalelsen henviser til Musks lyse hudfarve, men også hans oprindelige hjemland Sydafrika, hvor han er blevet født.

Hvis Elon Musk ender med at støtte op om den republikanske guvernør og kommende præsidentkandidat, vil det ikke være første gang, han flirter med republikanerne.

Han har før stemt på Mayra Flores - en republikaner, som tog en valgsejr i den sydlige delstat Texas.

- Jeg stemte på Mayra Flores - første gang jeg stemte republikansk, skrev Musk på Twitter onsdag.

Musk forudser desuden, at der kommer til at være "en massiv rød bølge" af republikanske sejre ved midtvejsvalget i november, skriver han.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden