EU-Kommission spår høj inflation igen i 2023

Overordnet set ser kommissionen for sig, at de fleste medlemslandes økonomier vil skrumpe målt i bruttonationalprodukt (bnp) i slutningen af i år.

De europæiske økonomier vil fryse til, indtil foråret igen vil bringe vækst med sig. Det bliver dog et magert 2023 med en vækst i EU på 0,3 procent.

En af årsager er, at EU-Kommissionen ikke ser den høje inflation forsvinde lige foreløbig.

Selv om EU-Kommissionen forventer, at inflationen bliver lavere, så vil den i 2023 ifølge kommissionen ligge på omkring syv procent. Det er to procentpoint mere, end kommissionen forventede i sin analyse fra i sommer.

Inflationen er et udtryk for, hvor meget priserne er steget på et år.

Det vil sige, at syv procents inflation i 2023 betyder, at priserne vil stige med syv procent sammenlignet med i år, hvor de altså i forvejen er steget ualmindeligt meget det seneste år.

Eurostat har opgjort inflationen i EU-landene til 10,9 procent i september. Når man omregner den danske inflation til et sammenligneligt tal med resten af EU, ligger den danske inflation lige lidt over EU-gennemsnittet.

Internt i EU er der ret store forskelle på, hvor hårdt ramt de enkelte lande er af inflation. I de baltiske lande er priserne steget med over 20 procent over det seneste år, mens de i Frankrig er steget med 6,2 procent.

I EU-Kommissionens udsigter for næste år er der også dårligt nyt for dansk økonomi.

Da regeringen i august fremlagde den seneste Økonomiske Redegørelse, var forventningen, at der vil komme en opbremsning i dansk økonomi - men stadig en vækst på 0,8 procent.

Det giver EU-Kommissionen ikke meget for. Her spår man, at dansk økonomi kommer til at stå stille uden vækst i 2023. EU-Kommissionen forventer blandt andet, at privatforbruget og beskæftigelsen vil falde i Danmark.

Ifølge Kommissionen vil ledigheden stige fra 4,5 procent til 5,5 procent i Danmark fra 2022 til 2023.

Statens finanser ser dog ud til at klare skærene. Her spår EU-Kommissionen et lille plus på 0,5 procent af bruttonationalproduktet og en reduktion i statens gæld.

/ritzau/