EU-Kommission vil øge produktion af mikrochips i Europa

Mangel på mikrochips under coronaepidemien får nu EU-Kommissionen til at foreslå øget produktion i Europa.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen ønsker en firedobling af produktionen af mikrochips i EU frem til 2030. Det skal afhjælpe forsyningsproblemer, som både rammer virksomheder og forbrugere. <i>Virginia Mayo/Ritzau Scanpix</i>

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen ønsker en firedobling af produktionen af mikrochips i EU frem til 2030. Det skal afhjælpe forsyningsproblemer, som både rammer virksomheder og forbrugere. Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Mikrochips er nødvendige for at få alt fra vaskemaskiner til biler, telefoner og respiratorer til at køre. Men coronapandemien har ført til så alvorlige forsyningsproblemer, at Europa bør øge sin egen produktion af mikrochips.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i Bruxelles tirsdag. Pressemødet kommer, efter at EU-Kommissionen er blevet enig om den såkaldte European Chips Act. Den skal øge produktionen af mikrochips i EU.

- Mikrochips findes i næsten alle de enheder, vi bruger. Men den globale mangel på mikrochips har mærkbart forsinket vores økonomiske genrejsning, siger Ursula von der Leyen.

Den store tyske bilindustri og dens underleverandører er eksempelvis ramt af mangel på mikrochips.

Men også forbrugere, der ønsker at købe nye computere eller spillekonsoller, har under corona kunnet mærke manglen på mikrochips.

EU-Kommissionens mål er konkret, at EU skal stå for 20 procent af den globale produktion af mikrochips i 2030. I dag udgør produktionen i EU ni procent af den globale produktion.

Frem til 2030 ventes den globale efterspørgsel på mikrochips dog i forvejen at blive fordoblet. Hvis EU skal nå målet, skal produktionen derfor firedobles på blot otte år.

Det meget høje mål skal ifølge von der Leyen nås gennem nye investeringer.

Digital Chips Act lægger op til investeringer for 15 milliarder euro i offentlige og private investeringer frem til 2030. Beløbet kommer ifølge von der Leyen oven i de investeringer, der allerede er planlagt på det digitale område.

Fra dansk side har der dog været skepsis over for forslaget. For i takt med at coronapandemien slipper sit kvælende greb om forsyningskæderne, må leveringerne fra andre lande ventes at vende tilbage til normalen.

Dermed kan forslaget i værste fald blive dyrt for de europæiske skatteydere, der skal bidrage til at betale for ny og måske mindre effektiv produktion i Europa. Eller måske føre til opgør mellem EU-landene om investeringerne.

DI ser forslaget som et vigtigt skridt mod forsyningssikkerhed, men branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg advarer mod protektionisme.

- For protektionisme fra EU's side risikerer at blive mødt med protektionisme fra de andre. Derfor er det afgørende, at vi går ind i det med en politisk garanti for, at vi ikke griber til protektionistiske midler for at beskytte en kommende europæisk produktion, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Ifølge den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, kan forslaget ikke løse den nuværende krise på kort sigt. Det tager ganske enkelt for lang tid at gennemføre investeringerne. Men på lidt længere sigt vil det stille Europa markant bedre og skabe arbejdspladser i flere EU-lande, mener hun.

Vestager peger på, at flere EU-lande som Belgien og Spanien allerede har faciliteter og viden, der kan mobiliseres til at øge produktionen af mikrochips.

- Vi foreslår ikke kun det her for store selskaber eller store stater. Men også for de mange mindre virksomheder, som er med i design og udvikling af mikrochips, siger Margrethe Vestager.

EU-Parlamentet og EU-landene skal nu tage stilling til forslaget.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden