EU-lande splittede over energi-sanktioner mod Rusland

Danmark og Sverige presser på, mens andre lande er bekymrede for at inddrage olie og især gas i sanktioner.

EU-lande er splittede over, om der skal indføres hårdere sanktioner mod russisk energi. Intet er dog taget af bordet - heller ikke sanktioner mod olie og gas, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. <i>Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix</i>

EU-lande er splittede over, om der skal indføres hårdere sanktioner mod russisk energi. Intet er dog taget af bordet - heller ikke sanktioner mod olie og gas, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

EU-landenes udenrigsministre gik mandag i gang med at forberede den sjette sanktionspakke mod Rusland. Men allerede på førstedagen af diskussionerne står det klart, at EU-landene er splittede, når det gælder yderligere sanktioner mod russisk energi.

- Intet er taget af bordet, når det gælder sanktioner. Inklusiv olie og gas. Men der blev ikke truffet nogen beslutninger i dag, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Han løfter samtidig sløret for, hvorfor diskussionen er så svær for EU-landene:

- Det er nemt for lande, der ikke er afhængige af russisk energi, at sige, at EU skal gennemføre sanktioner. For andre lande, som er afhængige af russisk energi, er det ikke så let, siger Josep Borrell.

Danmark og Sverige er blandt de lande, der ønsker de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den svenske udenrigsminister, Ann Linde, ønsker at inddrage russisk olie og gas i sanktionerne.

- Vi har taget et skridt, når det gælder kul. Men vi skal gå videre. Frem for alt, når det gælder olie, siger Sveriges udenrigsminister Ann Linde efter mandagens møde.

Hun henviser til, at EU-landene med den femte sanktionspakke for første gang sanktionerede russisk energi. Det skete ved et begrænset indgreb mod køb af kul. Næste skridt kan være olie, som er lettere at erstatte end russisk gas.

De begrænsede energi-sanktioner faldt på plads fredag i sidste uge i kølvandet på nyheden om drab på civile i den ukrainske by Butja. Timingen fik Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, til at kritisere EU for at være alt for svage og langsomme med sanktionerne.

- Jeg håber aldrig, at vi igen skal stå i den situation, at man skal se drab på civile i en by som Butja, før man sætter sig ned og siger okay, så må vi stramme op på sanktionerne, lød det fra Dmytro Kuleba.

Ukraine ønsker, at EU stopper køb af russisk energi for stoppe pengestrømme til "Putins krigsmaskine", som Dmytro Kuleba formulerer det.

Ifølge den svenske udenrigsminister er det dog efter mandagens møde usikkert, om energi kommer med i den sjette sanktionspakke.

- Det er svært at sige. For selv om flere og flere krigsforbrydelser kommer for dagens lys, så er der også flere lande, der holder fast i, at EU ikke kan stoppe mulighederne for at bruge energi, siger Ann Linde.

Ifølge Ann Linde udviklede mødet sig til en "teknisk diskussion", hvor de lande, som er afhængige af russisk gas, talte om behovet for alternativer og realistiske tidsplaner. Derfor forventer hun ikke en hurtig beslutning om den sjette sanktionspakke.

- Olie er der lidt større håb om kommer med i sanktionerne. Gas er der mindre håb om. Men det er ikke så let at sige nej til energisanktioner, når verden ser flere og flere krigsforbrydelser i Ukraine, siger Ann Linde.

Hun nævner ikke, hvilke lande der står i vejen for sanktionerne.

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, gik fra mødet uden at svare på spørgsmål fra pressen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.