EU-Parlamentet stemmer for at øge rekordstort EU-budget

Dermed er EU-Parlamentet nu på kollisionskurs med Tyskland og andre sparsommelige EU-lande, som ikke ønsker at øge EU-budgettet.

De 2000 milliarder euro, som EU-Kommissionen lægger op til, er i forvejen det største budget nogensinde i EU's historie.

Næstformanden i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), er urolig for de forhandlinger, der venter mellem EU-Parlamentet og EU-landene efter tirsdagens afstemning.

- Jeg er bekymret for den linje, Europa-Parlamentet har lagt med dagens afstemning.

- For ja, Europa skal investere mere i Ukraine, sikkerhed, migration og konkurrenceevne. Men hold da op, hvor mangler der prioritering, siger Christel Schaldemose.

Hun peger dermed på, at EU står over for store investeringer i blandt andet forsvar, som den danske regering har støttet op om.

Men samtidig er mange EU-lande økonomisk udfordret af underskud på de nationale budgetter og stigende gæld.

Derfor har Danmark været blandt de lande, der har arbejdet for en modernisering af EU-budgettet.

Omkring to tredjedele af budgettet går i dag til landbrugsstøtte og regionalstøtte.

De poster bliver nødt til at blive bragt i spil til nogle af de prioriteringer, som skal styrke EU, mener de sparsommelige EU-lande.

- Man kan ikke bare bede om flere penge til det hele og kalde det ansvarligt. Et stærkere EU kræver også, at vi tør vælge.

- Jeg stemte imod, fordi mandatet kun er en gigantisk lang ønskeliste. Der er masser af gode formål i teksten, men for lidt vilje til at sige, hvad der faktisk er vigtigst, siger Christel Schaldemose.

Hos De Grønne i EU-Parlamentet er der til gengæld glæde over resultatet af afstemningen.

SF's medlem af EU-Parlamentet, Rasmus Nordqvist, har på vegne af De Grønne som én ud af fire blandt 720 EU-parlamentarikere været med til at forhandle EU-Parlamentets position.

- Vi har sikret, at EU fortsat prioriterer grøn omstilling trods de mange udfordringer, vi står over for, siger Rasmus Nordqvist.

Afstemningen fastlægger EU-Parlamentets position, når budgettet ifølge forventningerne næste år skal forhandles med EU-landene.

Her mener Rasmus Nordqvist, at vejen frem er at presse EU-landene til at øge budgettet - primært ved at lade EU udskrive flere afgifter på blandt andet virksomheder, så EU får penge til at prioritere flere områder.

- Der er enormt mange ting, vi tager for givet i vores hverdag, som er finansieret af EU's langtidsbudget – alt fra veje og broer til studerendes udvekslingsophold – og naturbeskyttelse, som jeg virkelig måtte kæmpe for at få sat penge af til, siger Rasmus Nordqvist.

I lyset af EU's problemer med at konkurrere med USA og Kina advarer Dansk Industri dog mod at lægge flere afgifter på de europæiske virksomheder.

- Når Europa mangler konkurrencekraft, vækst og investeringer, er nye erhvervsskatter på EU‑niveau den forkerte medicin.

- Det vil bare svække den konkurrenceevne, som EU‑budgettet netop skal styrke, siger underdirektør i DI Rikke Wetendorff:

EU's budget var også et af hovedemnerne på sidste uges uformelle EU-topmøde i Cypern.

Her var der ifølge fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) enighed blandt EU-landene om, at forsvar skal være førsteprioriteten i det næste budget.

Hun lagde dog ikke skjul på, at det bliver svært for EU-landene at nå i mål, fordi nogle lande ønsker at øge budgettet, mens andre stritter imod.

- Der er nogle helt velkendte uenigheder og hårde positioner. Så hvornår et nyt budget er på plads, tør jeg ikke gisne om, siger Mette Frederiksen.

Målet er, at EU-landene i første omgang skal blive internt enige på EU-topmødet i december.

Derefter ventes forhandlingerne med EU-Parlamentet at gå i gang i 2027.

/ritzau/