Fange på flugt skudt i Texas efter drab på familie

De amerikanske myndigheder mener, at en 46-årig flygtet fange dræbte en familie på fem i det sydlige Texas.

En 46-årig mand, Gonzalo Lopez, blev sent torsdag dræbt i Texas i USA efter en intens politijagt. Forinden mener politiet, at han dræbte en familie på fem. Han var en del af den organiserede kriminalitet i Mexico, <i>Texas Department Of Criminal Jus/Reuters</i>

En 46-årig mand, Gonzalo Lopez, blev sent torsdag dræbt i Texas i USA efter en intens politijagt. Forinden mener politiet, at han dræbte en familie på fem. Han var en del af den organiserede kriminalitet i Mexico, Texas Department Of Criminal Jus/Reuters

En 46-årig mand, Gonzalo Lopez, der var en del af den organiserede kriminalitet i Mexico, blev sent torsdag dræbt i Texas i USA efter en intens politijagt. Det rapporterer CNN.

Ifølge tv-stationen CNN mener politiet, at Lopez, som sidste måned flygtede fra en fangetransport, torsdag dræbte en voksen, en teenager og tre børn i et fritidshus i Centerville i Leon County.

Efter drabene flygtede han i familiens bil.

Politiet i Atascosa County lokaliserede det stjålne køretøj og stoppede det med en sømmåtte, hvorefter Gonzalo Lopez blev dræbt under en skudveksling.

Jason Clark, en ledende politimand fra justitsministeriet i Texas, har på et pressemøde oplyst, at Lopez affyrede adskillige skud mod politifolk med et skydevåben, som han formentligt stjal i Centerville, hvor familien blev dræbt.

- Lopez havde ingen respekt for menneskeliv, sagde Clark.

Lopez afsonede en livstidsstraf for et drab, der blev begået på den amerikanske side af grænsen i 2006. Han var samtidig dømt for et drabsforsøg og en særlig grov kidnapning. Ved flugten fra en fangetransport den 12. maj sårede han en vagt med knivstik.

Centerville ligger knap 200 kilometer nord for Houston.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden