Fart på amerikansk arbejdsmarked: 390.000 job skabt i maj

Med 390.000 nye arbejdsplader præsterede det amerikanske arbejdsmarked bedre i maj end ventet.

Der bliver fortsat flere arbejdspladser uden for landbruget i USA, viser de seneste tal fredag(Arkivfoto). <i>Jae C. Hong/Ritzau Scanpix</i>

Der bliver fortsat flere arbejdspladser uden for landbruget i USA, viser de seneste tal fredag(Arkivfoto). Jae C. Hong/Ritzau Scanpix

Det amerikanske arbejdsmarked fik i maj 390.000 flere i arbejde end måneden før, viser tal fra det amerikanske arbejdsministerium fredag.

På forhånd var forventningerne fra analytikere en smule lavere - 318.000. Dermed overrasker det amerikanske arbejdsmarked positivt.

En del af den positive overraskelse bliver dog modvirket af, at tallene for marts og april er blevet revideret, så de viser 22.000 færre i arbejde i de to måneder.

Samtidig med at der kommer flere i job, kommer der også flere personer i arbejdsstyrken i USA. Ifølge fredagens tal er arbejdsstyrken steget med 330.000 personer.

Derfor er ledigheden stort set uændret omkring 3,6 procent, hvilket historisk set er lavt.

Bare sammenlignet med for et år siden, er det lavere. Her var arbejdsløsheden på 5,5 procent.

Samtidig har den positiv udvikling har også trukket flere af dem, der har været arbejdsløse i længere tid ud på arbejdsmarkedet. I USA skal man være uden arbejde i 27 uger for at være langtidsledig.

Selv om der er bedring på den front, er der stadig dønninger fra coronaepidemien. Der er således omring 235.000 flere langtidsledige end i februar 2020.

I USA har der de seneste måneder ligesom mange andre steder i verden været en stigning i priser.

Når priserne stiger, kan det betyde, at det skaber et pres for øgede lønninger, for at lønmodtagerne kan fastholde deres forbrug trods prisstigningerne.

Af fredagens tal kan man læse, at lønningerne i maj lå 5,2 procent højere end året før. Ifølge Nykredits chefstrategi, Frederik Engholm, betyder det, at lønstigningerne har tabt lidt af tempoet fra de seneste måneder.

I april lå de årlige stigninger på 5,5 procent ifølge Engholm.

Det er dog stadig et meget højere niveau end vanligt, og hvis ikke lønpresset fortsætter med at falde, kan det få betydning for pengepolitikken, vurderer han.

- Lykkes det ikke at kølne arbejdsmarkedet over de kommende kvartaler, vil centralbanken tvinges til at stramme skruen endnu hårdere på økonomien, skriver han i en analyse.

Ifølge Engholms analyse bevæger amerikansk økonomi sig på en snæver sti mellem en overophedning og en hård opbremsning.

- Dagens tal falder nogenlunde midt imellem, men indikerer trods alt, at en smule gas er gået af ballonen - i vores optik er det udmærket, skriver han.

USA er i de senere år blevet det land, som danske virksomheder sælger mest i - ud over Danmark. Derfor holder dansk erhvervsliv et tæt øje med udviklingen i amerikansk økonomi.

Her noterer Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, sig, at hvis amerikansk økonomi mister fart, kan det gå ud over danske eksportmuligheder.

Modsat kan centralbanken i sit forsøg på at køle den amerikanske økonomis temperatur gøre dollaren mere værd over for den danske krone.

Det betyder et bedre bytteforhold for danske virksomheder, der derfor kan få mulighed for at konkurrere på mere gavnlige vilkår.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden