Feltet indsnævres ved konservativt ledervalg i London

De konservative parlamentsmedlemmer mødes onsdag eftermiddag for at stemme igen på deres foretrukne kandidat.

Den afgående premierminister, Boris Johnson, der ikke længere har sine partifællers opbakning og blev tvunget til at gå af for en uge siden, siger, at "jeg går snart af - med hovedet højt hævet".  Feltet i kampen om at blive hans afløser som premierminister bliver onsdag yderligere indsnævret. <i>-/Ritzau Scanpix</i>

Den afgående premierminister, Boris Johnson, der ikke længere har sine partifællers opbakning og blev tvunget til at gå af for en uge siden, siger, at "jeg går snart af - med hovedet højt hævet". Feltet i kampen om at blive hans afløser som premierminister bliver onsdag yderligere indsnævret. -/Ritzau Scanpix

Feltet i kampen om at blive den næste britiske premierminister bliver onsdag yderligere indsnævret.

De konservative parlamentsmedlemmer mødes klokken 14.30 (dansk tid) for at stemme på deres foretrukne kandidat. Resultatet af afstemningen ventes klokken 18.

Otte ud af 11 kandidater klarede sig gennem tirsdagens afstemning, hvor der var krav om støtte fra mindst 20 af de konservative partifæller i parlamentet for at gå videre.

Kun de kandidater, der onsdag får mindst 30 stemmer, går videre til den næste afstemning torsdag.

Den afgående premierminister, Boris Johnson, der ikke længere har sine partifællers opbakning og blev tvunget til at gå af for en uge siden, siger, at "jeg går snart af - med hovedet højt hævet".

- Jeg er stolt af det lederskab, som har leveret, hedder det i en tale, som han holdt i parlamentet.

Her understreger han også, at det konservative parti vil blive forenet omkring den person, der vinder opgøret om at blive ny partileder og premierminister.

Det konservative parti fik ved det seneste parlamentsvalg 365 medlemmer.

Den tidligere finansminister Rishi Sunak er sammen med Penny Mordaunt, som er juniorhandelsminister og tidligere forsvarsminister, favorit i formandsopgøret, rapporterer britiske medier.

En tredje afstemning efter torsdagens runde vil finde sted fredag og en fjerde mandag om nødvendigt.

Når der er fire kandidater tilbage, bliver de spurgt, hvorvidt de vil være med i en sidste afstemning. Senest 21. juli skal feltet være indsnævret til kun to kandidater.

Hvem, der til sidst står som vinder og ny leder, skal afgøres hen over sommeren ved en urafstemning blandt de omkring 160.000 medlemmer af partiet. Resultatet skal offentliggøres senest 5. september.

I et interview med The Telegraph siger Rishi Sunak, der er blandt de to-tre favoritter, at han går ind for sænkede skatter, men på en ansvarlig måde, hvor alle kendsgerninger om økonomiske problemer lægges på bordet.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden