Verden

Fem uidentificerede skiløbere er fundet døde i Schweiz

Beredskabstjenesten blev lørdag alarmeret om forladte ski. Søndag er fem lig af skiløbere fundet.

Fem personer, der menes at være skiløbere, er søndag fundet døde nær bjerget Rimpfischhorn i Schweiz. Hvor længe, de har ligget, vides ikke. Billedet er ikke af det pågældende sted. (Arkivfoto).
Fem personer, der menes at være skiløbere, er søndag fundet døde nær bjerget Rimpfischhorn i Schweiz. Hvor længe, de har ligget, vides ikke. Billedet er ikke af det pågældende sted. (Arkivfoto). Handout/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 15:45

Ved bjerget Rimpfischhorn i Schweiz er der søndag fundet fem døde skiløbere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra den lokale anklagemyndighed.

Det fremgår ikke, hvornår personerne skal være afgået ved døden.

Ligene blev fundet i en højde på omkring 4000 meter over havets overflade.

Lørdag blev beredskabstjenesten alarmeret om, at der stod nogle forladte ski i omtrent samme højde.

Redningsmandskabet nåede både at lede til lands og i luften i det sydvestlige Schweiz ved den italienske grænse.

Identiteten såvel som nationaliteten af de fem skiløbere er endnu ikke blevet endeligt bekræftet.

Der pågår en efterforskning af, hvad der kan være sket, oplyser anklagemyndigheden.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden