Flere franskmænd end i 2017 ser ud til at droppe valget

I hvert fald ligger valgdeltagelsen søndag klokken 17.00 på 63,2 procent.

Det oplyser det franske indenrigsministerium.

Det er over to procent lavere end på samme tidspunkt ved det seneste præsidentvalg i 2017. Det er også to procentpoint lavere end ved det nuværende valgs første runde, der blev afholdt søndag den 10. april.

Det var på forhånd ventet, at valgdeltagelsen ville være relativt lav. Meningsmålinger har således spået, at den vil ligge omkring 72 procent.

Det vil være den laveste valgdeltagelse i en anden runde af et fransk præsidentvalg siden 1969. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den lave valgdeltagelse betyder, at det er sværere at spå om, hvad resultat af valget bliver. For selv om den franske præsident, Emmanuel Macron, står til sejr i målinger, så kan en overraskelse ikke udelukkes, vurderer Reuters.

Tidligere har eksempelvis briternes valg om brexit og Donald Trumps valgsejr i 2016 overrasket meningsmålingsinstitutterne.

Macron er midtersøgende politisk og EU-tilhænger. Han kæmper i valgets anden runde mod EU-kritiske Marine Le Pen fra den yderste højrefløj.

Ved valgets første runde fik venstrefløjspolitikeren Jean-Luc Mélenchon tredjeflest stemmer. Mélenchon har advaret sine tilhængere mod at stemme på Le Pen, men samtidig afholdt sig fra at anbefale en stemme på Macron.

Flere vælgere stemmer nok på baggrund af udelukkelse. Det vurderer Kirsten Biering, seniorrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og Tænketanken Europa og tidligere ambassadør i Frankrig.

- Der er vælgere, særligt på venstrefløjen, der ser Le Pen som en så stor fare, at man beslutter sig for at holde sig for næsen og stemme på Macron.

- Franskmændene plejer at sige, at man vælger, hvad man gerne vil i første runde, og så udelukker man i anden runde. Man stemmer i højere grad efter, hvad man i hvert fald ikke vil have. Så det er ikke nødvendigvis valget med hjertet, men valg på baggrund af udelukkelse, sagde hun lørdag.

/ritzau/AFP