Armenien beder Macron, Biden og Putin reagere på angreb

Pasjinian ringede tidligt tirsdag til en række af verdens ledere - præsident Emmanuel Macron, præsident Joe Biden og præsident Vladimir Putin - og bad om en "passende reaktion" fra det internationale samfund.

- Nikol Pasjinian har informeret dem om Aserbajdsjans aggressive handlinger mod Armeniens suveræne territorium og krævet en passende reaktion fra det internationale samfund, hedder det i en erklæring.

- Klokken 00.05 tirsdag igangsatte Aserbajdsjan intensive bombardementer med artilleri og skydevåben med høj kaliber mod armenske militærpositioner i retning mod byerne Goris, Sotk og Jermuk, oplyser Armeniens forsvarsministerium.

I en udtalelse lyder det også, at Aserbajdsjan har brugt droner.

Kampene aftog i intensitet tirsdag formiddag. Der var rapporter om en indgået våbenhvile, men denne blev meldt brudt kort efter.

Aserbajdsjan beskylder i en udtalelse Armenien for "omfattende undergravende handlinger" nær distrikterne Dashkesan, Kelbajar og Lachin, der ligger i Aserbajdsjan på grænsen til Armenien.

Aserbajdsjans militære positioner kom under beskydning fra blandt andet mortérgranater, lyder det i udtalelsen.

- Der er tab af menneskeliv blandt soldater, skriver det aserbajdsjanske forsvarsministerium uden at sætte tal på, hvor mange der har mistet livet.

I sidste uge beskyldte Armenien Aserbajdsjan for at have dræbt en af landets soldater i en skududveksling på grænsen.

Der har været hyppige meldinger om skyderier langs grænsen mellem de to lande, siden en krig i 2020, der handlede om regionen Nagorno-Karabakh, sluttede.

I 1990'erne blev en krig om Nagorno-Karabakh også udkæmpet.

Det er hovedsageligt armeniere, der bor i regionen, der dog anses som aserbajdsjansk af det internationale samfund.

Krigen i 2020, der varede i seks uger, kostede flere end 6500 personer livet og sluttede med en våbenhvile, som Rusland hjalp med at få i stand.

Aftalen betød, at Armenien overgav territorie, som det havde kontrolleret i årtier, og at Rusland indsatte 2000 fredsbevarende styrker i regionen.

Under samtaler i april og maj, hvor EU var mægler, blev premierminister i Armenien Nikol Pasjinian, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, enige om at gå videre med fredsforhandlinger om den bjergrige region.

/ritzau/AFP