Flere Nato-lande vil afsætte styrker til forsvar mod Rusland

På topmødet i Madrid om to uger vil Nato udmelde en ny forsvarsprofil over for Rusland med nye styrker.

Flere Nato-lande vil i de kommende uger fortælle, at de afsætter styrker til at forsvare bestemte Nato-lande i den østlige del af alliancen. <i>Yves Herman/Reuters</i>

Flere Nato-lande vil i de kommende uger fortælle, at de afsætter styrker til at forsvare bestemte Nato-lande i den østlige del af alliancen. Yves Herman/Reuters

I de baltiske lande er nervøsiteten over for Rusland steget markant, efter invasionen i Ukraine. En del af svaret fra Nato ventes at komme på Nato-topmødet i Madrid om to uger.

Her vil Nato-landene ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, styrke forsvaret af den østlige del af alliancen. Det siger Stoltenberg på et pressemøde efter Nato-forsvarsministermødet i Bruxelles.

- På topmødet i Madrid om to uger er jeg sikker på, at vi kan udmelde en ny forsvarsprofil med tropper, som understøtter den, siger Jens Stoltenberg.

Nato-landenes forsvarsministre arbejder torsdag med at forberede udmeldingen på topmødet.

Ifølge Jens Stoltenberg er flere Nato-lande i den forbindelse på vej til at udmelde styrker, som vil være afsat til forsvare bestemte lande i den østlige del af forsvarsalliancen.

Dermed vil der ikke kun være tale om en ny model for, hvordan Nato opstiller sine styrker. Den vil også indeholde de styrker, som Nato vurderer er nødvendig for at afskrække Rusland og forsvare landene i den østlige del af alliancen.

Tyskland har allerede meddelt, at man opstiller en kampbrigade, som specifikt træner og er afsat til at forsvare Litauen. Andre lande vil i ugerne frem mod topmødet også melde styrker ud, siger Stoltenberg.

Dermed vil Nato have otte kampgrupper opstillet fra Baltikum ved Østersøen til Rumænien ved Sortehavet. Samtidig vil man kunne trække på brigader i Nato-landene, som på forhånd er afsat til at forsvare bestemte lande i den østlige del af alliancen.

I de baltiske lande har der dog været ønske om, at brigaderne blev opstillet i de udsatte lande frem for eksempelvis at have til huse hjemme i Tyskland, Frankrig eller andre Nato-lande længere væk fra den mulige frontlinje.

Den model Nato lægger op til, vil med andre ord kræve, at brigaderne hurtigt kan flyttes hundredvis af kilometer i tilfælde af et angreb fra Rusland.

Men det vil blive muligt hurtigt at indsætte kamptropperne, mener USA's forsvarsminister Lloyd Austin, der også deltog i mødet i Bruxelles.

- Vi kan gøre meget for sikre, at tropper hurtigt kan flyttes frem. Blandt andet at oprette lagre med våben og ammunition, sørge for at tropperne er i højt beredskab og strømlinje kommandostrukturen, siger Lloyd Austin.

Danmark er blandt de lande, som traditionelt har bidraget til forsvaret af de baltiske lande. Senest har Danmark besluttet at udsende en bataljon på 800 soldater til Letland.

En brigade er dog markant større end en bataljon. En brigade kan bestå af tre til fem bataljoner og kan omfatte mellem 3500 og 5000 soldater, der kæmper som en enhed med egne køretøjer og forsyningstropper.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden