krigsforbrydelse

FN-chef: Ruslands angreb i byer kan være krigsforbrydelser

Høje civile tabstal og angreb på hospitaler tyder på, at civile ikke skånes i Ukraine, siger FN-chef.

Et satellitfoto, der kommer fra det amerikanske selskab Maxar Technologies tirsdag, viser ødelagte boligblokke og huse i den østlige del af byen Mariupol i Ukraine.
Et satellitfoto, der kommer fra det amerikanske selskab Maxar Technologies tirsdag, viser ødelagte boligblokke og huse i den østlige del af byen Mariupol i Ukraine. -/Ritzau Scanpix

I mindst 77 tilfælde er hospitaler eller lægeklinikker i Ukraine blevet angrebet, og et stort antal civile er dræbt i de utallige bombardementer i landet.

Det siger FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, onsdag.

FN har dokumentation for, at 50 hospitaler er blevet ødelagt.

Angreb på hospitaler og drab på civile kan være krigsforbrydelser, understreger Bachelet i en udtalelse til FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

- Vilkårlige angreb er forbudt ifølge folkeretten og kan være krigsforbrydelser, siger hun.

De "omfattende ødelæggelser af civile mål og det høje antal civile dødstal tyder kraftigt på", at der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem civile og militære mål og tages hensyn til civile, tilføjer hun.

Ukrainerne befinder sig i et "mareridt", siger Bachelet.

- I den belejrede by Marjupol lever folk i ren og skær rædsel, tilføjer hun.

Lederen af FN's menneskeretlige mission i Ukraine, Matilda Bogner, vurderer, at tusinder kan være dræbt i havnebyen Mariupol, der har 400.000 indbyggere.

Onsdag er der kommet flere meldinger om drab på civile fra borgmestre i nogle af Ukraines øvrige byer.

I Irpin, der er en forstad til hovedstaden Kyiv, blev mellem 200 og 300 civile dræbt, inden ukrainske styrker genvandt kontrollen mandag. Det siger borgmester Oleksandr Markushyn.

I byen Mykolajiv melder borgmesteren om cirka 80 dræbte civile i løbet af krigen mod Rusland.

Michelle Bachelet tilføjer, at hendes kontor har modtaget "troværdige beskyldninger" om, at russiske styrker i mindst 24 tilfælde har anvendt klyngebomber i befolkede områder i Ukraine.

- Hjem og administrative bygninger, hospitaler og skoler, vandværker og elektriske systemer er ikke blevet skånet, siger hun.

Brugen af klyngebomber er i strid med international ret. Det skyldes, at dette våben rammer bredt og vilkårligt, og at der derfor er stor risiko for at ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder.

Rusland har tidligere afvist, at civile er blevet ramt i det, den russiske regering betegner som en "specialoperation", der skal "afnazificere" Ukraine.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden