Verden

Første ukrainske forsvarsvirksomhed kan snart blive inviteret til Danmark

Til september eller oktober venter Troels Lund at invitere til ukrainsk våbenproduktion i Danmark.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at det i efteråret bliver muligt at invitere den første ukrainske forsvarsvirksomhed til at producere våben i Danmark (Arkivfoto).
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at det i efteråret bliver muligt at invitere den første ukrainske forsvarsvirksomhed til at producere våben i Danmark (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:21

Den første ukrainske forsvarsvirksomhed kan blive inviteret til at producere våben i Danmark i september eller oktober.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på at pressemøde i Eigtveds Pakhus.

- Vi vil give udvalgte ukrainske virksomheder mulighed for at starte produktion i Danmark. Jeg forventer, at man vil se resultater af det i september eller oktober.

- Så man vil se nogle ukrainske forsvarsvirksomheder være i position til at blive inviteret, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen kommer, efter at Troels Lund Poulsen på seneste uges Nato-topmøde indgik en formel aftale med Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov om, at Danmark vil invitere de ukrainske virksomheder til at producere eksempelvis droner eller missiler i Danmark.

Det kræver dog, at Ukraine gennemføre ny lovgivning, som tillader produktion i andre lande.

- Jeg har talt med Rustem Umerov, og vi er tæt på at have første virksomhed klar til at lave produktion i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Han forventer, at aftalen også vil gavne dansk forsvar, fordi de ukrainske virksomheder eksempelvis kan producere droner til det danske forsvar.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden