krig

Forsker: Mægler kan få parterapeutisk rolle i fredsforhandling

Inddelte grupper fra Ukraine og Rusland diskuterer forskellige krav under fredsforhandlinger, siger forsker.

Rusland og Ukraine har i de seneste uger løbende mødtes til fredsforhandlinger. På billedet ses den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.
Rusland og Ukraine har i de seneste uger løbende mødtes til fredsforhandlinger. På billedet ses den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Cem Ozdel/Ritzau Scanpix

Når to lande træder ind til fredsforhandlinger under en igangværende krig såsom den mellem Rusland og Ukraine, vil der ofte være en mægler til stede.

Denne mægler - eller facilitator - kan påtage sig to forskellige roller, siger Isabel Bramsen, der er fredsforsker ved det svenske Lund Universitet.

- Der er mæglere, som er meget aktive i sådan nogle forhandlinger, hvor de nærmest kan få en parterapeutisk rolle, siger hun.

- Jeg har eksempelvis snakket med en mægler fra Syrien, hvor de nogle gange brugte beskedtjenesten WhatsApp til at skrive "bare rolig, det var ikke det, de andre mente" til den ene part, hvis der var optræk til uvejr.

Den anden mæglende rolle er mere tilbageholdende. Norge er et eksempel på en mægler, der under andre og tidligere fredsforhandlinger i stedet har påtaget sig rollen som facilitator, hvor der bliver sørget for faciliteter, et godt hotel og god kaffe.

- Norge holder sig i baggrunden. De har valgt en tilgang, hvor de inviterer eksperter ind, der snakker om de rent juridiske spørgsmål i en fredsforhandling, forklarer Isabel Bramsen.

- Nok kan sådan nogle forhandlinger været meget anspændte, men der er også bare enormt meget jura, der skal på plads, siger hun.

I forbindelse med forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland har Isabel Bramsen blandt andet hæftet sig ved, at der typisk ikke har været en mægler til stede, og at den ukrainske chefforhandler har nævnt forskellige arbejdsgrupper på Twitter.

Helt lavpraktisk kan det betyde, at parterne mødes i forskellige forhandlingsgrupper, der diskuterer forskellige krav, som de hver især har taget med til bordet.

- Den ene gruppe forhandler måske om våbenhvile, en anden gruppe om tilbagetrækning og en tredje om Nato-medlemskab. Og så samles de typisk til sidst og samler op på de forskellige forhandlinger, siger fredsforskeren.

Isabel Bramsen synes også, at det er interessant, at Ukraine og Rusland er mødtes virtuelt til mange af forhandlingerne. Det kan nemlig være svært at skabe tillid, hvis møderne foregår virtuelt, viser forskning, som Isabel Bramsen har lavet med en kollega.

- Jeg forskede i virtuelle forhandlinger i Yemen og Syrien, hvor det var svært for parterne at skabe tillid.

- Men omvendt kan de virtuelle møder også bruges til at bevare den tillid, der måske allerede er opstået på fysiske møder.

- For hvis man ikke mødes virtuelt mellem de fysiske møder, så kan krigen på landjorden nemlig være med til at ødelægge eventuelle fremskridt, lyder det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden