Forskere ser ingen snarlig fred trods gode forhandlinger

Det er ifølge militærforskere positivt, at Ukraine og Rusland er kørt trætte militært og nu skifter spor.

Vi er i femte uge af krigen i Ukraine, og nu begynder en seniorforsker og en militæranalytiker at se utmatningstegn på begge sider. På billedet ses en ukrainsk soldat nord for Kyiv. <i>Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix</i>

Vi er i femte uge af krigen i Ukraine, og nu begynder en seniorforsker og en militæranalytiker at se utmatningstegn på begge sider. På billedet ses en ukrainsk soldat nord for Kyiv. Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix

Det er bestemt positivt, at russerne lover at begrænse deres militære aktivitet ved den ukrainske hovedstad, Kyiv, "radikalt".

Men fremskridtet i forhandlingerne er formentlig et udtryk for, at landene har indset, at de ikke kan nå mere med den militære magt. Derfor skifter de til det politiske spor og åbner for at forhandle på højeste niveau.

Det mener Steen Kjærgaard, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Vi er nu i en situation, hvor russerne ikke kan få hele deres vilje med militær magt, og så forsøger man at gå forhandlingens vej.

- Jeg tror, vi skal passe på med at lægge for meget jubeloptimisme i det. Jeg tror, det er en meget benhård realistisk kalkule af, hvad kan vi opnå nu med den situation, vi har her fem uger efter kampstart, siger majoren.

At der nu åbnes for, at landenes præsidenter kan forhandle direkte med hinanden, anser Steen Kjærgaard for at være et udmatningstegn.

Ukrainerne er presset, især hvad angår de civile omkostninger. Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er fire ud af landets 44 millioner indbyggere flygtet. Knap 1200 er bekræftet døde. Det reelle tal forventes dog at være højere.

Omvendt har det vist sig betydeligt sværere for Rusland at få overhånd end ventet i krigen, og landet er ifølge Steen Kjærgaard presset økonomisk og militært som følge af krigen og sanktioner.

En lignende melding lyder fra Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- De to parter har på en måde forsøgt at slide hinanden op. Mit indtryk fra de tidligere forhandlinger har været, at de mødte op for at se den anden part an. At se, om de er ved at være klar til at give sig, siger han.

Begge kalder de nye meldinger om russisk tilbagetrækning i Kyiv og mulighed for forhandlinger mellem præsidenterne for en positiv udvikling.

De siger dog samstemmende, at det alligevel er alt for tidligt at tale om snarlig fred i Europa. Og bare fordi Rusland hiver soldater ud af hovedstaden, er det ikke ensbetydende med, at de aktive kampe i Ukraine stopper.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen vil de formentlig fortsætte i den østlige del af landet, selv hvis landene indgår en aftale.

- Udsigterne kan være, at krigen bliver meget mere begrænset. At de når til en aftale om et eller andet, hvor der bliver givet lidt frem og tilbage.

- Kampene og den militære tilstedeværelse vil måske være begrænset til det østlige Ukraine og Krim-halvøen, og så vil livet kunne vende lidt tilbage til en normal tilstand i andre dele af Ukraine, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.