Forskere ser risiko for brug af atomvåben som den største i årtier

Antallet af atomvåben ventes at vokse de kommende år. Det samme gør risikoen for anvendelse, siger institut.

Antallet af atomvåben i verden står i det kommende årti til at vokse for første gang i 35 år. Blandt andet fordi de globale spændinger er blusset op under Ruslands invasion af Ukraine, konkluderer Sipri. Her ses testaffyringen af et interkontinentalt ballistisk missil af typen Sarmat fra Plesetsk i Rusland i april. <i>Handout/Ritzau Scanpix</i>

Antallet af atomvåben i verden står i det kommende årti til at vokse for første gang i 35 år. Blandt andet fordi de globale spændinger er blusset op under Ruslands invasion af Ukraine, konkluderer Sipri. Her ses testaffyringen af et interkontinentalt ballistisk missil af typen Sarmat fra Plesetsk i Rusland i april. Handout/Ritzau Scanpix

Det globale atomarsenal ventes i de kommende år at vokse for første gang siden Den Kolde Krig. Samtidig er risikoen for, at sådanne våben bliver brugt, den største i årtier.

Det konkluderer det svenske fredsforskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (Sipri) i en ny rapport natten til mandag.

Sipri er et uafhængigt institut, der forsker i konflikter, våbenhandel og nedrustning.

Ifølge Sipri har Ruslands invasion af Ukraine og Vestens støtte til den ukrainske regering øget spændingerne mellem verdens ni atombevæbnede lande.

- Forholdet mellem verdens stormagter er blevet yderligere forværret på et tidspunkt, hvor menneskeheden og planeten står over for en række store og presserende udfordringer, siger bestyrelsesformand i Sipri og tidligere statsminister i Sverige Stefan Löfven.

- Disse udfordringer kan kun løses gennem internationalt samarbejde, tilføjer han.

De ni lande i verden, som er indehavere af atomvåben, er USA, Kina, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Indien, Israel, Nordkorea og Pakistan.

Antallet af atomvåben på verdensplan faldt en smule mellem januar 2021 og januar 2022. Men medmindre at atommagterne handler øjeblikkeligt, så kan de globale lagre af atomsprænghoveder snart begynde at vokse for første gang i årtier, konkluderer Sipri.

- Alle de atombevæbnede lande øger eller opgraderer deres arsenaler. Og de fleste skærper den nukleare retorik og den rolle, atomvåben spiller i deres militære strategier, udtaler Wilfred Wan, som er direktør for Sipris program for masseødelæggelsesvåben.

- Dette er en meget bekymrende tendens, tilføjer han.

Tre dage efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar satte den russiske præsident, Vladimir Putin, Ruslands såkaldte "afskrækkelsesstyrker" - der blandt andet omfatter enheder med atomvåben - i højt beredskab.

Han advarede samtidig om hidtil usete konsekvenser for lande, der står i vejen for Rusland.

Rusland har verdens største atomarsenal med i alt 5977 sprænghoveder, hvilket er omkring 550 flere, end USA har.

De to lande besidder over 90 procent af verdens atomsprænghoveder, omend Kina ifølge Sipri er midt i en udvidelse med anslået over 300 nye raketsiloer.

En raketsilo er et underjordisk kammer til opbevaring og affyring af langtrækkende missiler.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden