skulptur

Galschiøts skamstøtte indvies i Berlin til minde om Kina-demonstranter

Det er en kopi af den danske kunstners "Skamstøtte" fra Hongkong, der mandag blev indviet i Berlin.

Ray Wong, medstifter af bevægelsen Freiheit für Hongkong, taler mandag ved indvielsen i Berlin af danske Jens Galschiøts "Skamstøtten". Den ses i baggrunden. Til minde om Kinas blodige overfald på demonstranter i Beijing 1989. Det er en kopi af den skamstøtte, som stod på Hongkongs universitet, men nu er fjernet af myndighederne.
Ray Wong, medstifter af bevægelsen Freiheit für Hongkong, taler mandag ved indvielsen i Berlin af danske Jens Galschiøts "Skamstøtten". Den ses i baggrunden. Til minde om Kinas blodige overfald på demonstranter i Beijing 1989. Det er en kopi af den skamstøtte, som stod på Hongkongs universitet, men nu er fjernet af myndighederne. Hannes P Albert/Ritzau Scanpix

Til minde om Kinas voldelige nedkæmpelse af protestbevægelsen på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 er danske Jens Galschiøts "Skamstøtte" mandag blevet indviet i Berlin.

Det er en kopi af den otte meter høje skulptur, som den danske kunstner lod opstille i Hongkong. Her forsvandt den.

Den havde den været udstillet flere steder i bystaten i mere end 20 år. Senest på Hongkongs universitets campus.

I 2021 pillede myndighederne den ned, og den er for nylig blevet konfiskeret ifølge Axel Springer Freedom Foundation.

Galschiøts skamstøtte er opstillet flere steder i verden.

- Skamstøtten fungerer som en advarsel og en påmindelse til mennesker om en menneskefjendsk begivenhed, som aldrig må gentages igen, lyder det fra kunstneren selv.

Det er uvist, hvor mange studenter og demonstranter, der døde, da Kinas Kommunistiske Parti sendte hærstyrker ind for at kvæle protesterne 4. juni 1989. Men mange blev dræbt.

Dødstallet kan være løbet op i flere tusinde.

/ritzau/dpa

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden