Interessen for Rushdies bøger er på himmelflugt efter angreb

"De sataniske vers" af Salman Rushdie ligger efter angreb helt i top på liste over bøger, hvis salg er steget.

Det er Salman Rushdies bog "De sataniske vers" fra 1988, der fik det iranske præstestyre til at udstede en fatwa mod Salman Rushdie. (Arkivfoto). <i>Ron Edmonds/Ritzau Scanpix</i>

Det er Salman Rushdies bog "De sataniske vers" fra 1988, der fik det iranske præstestyre til at udstede en fatwa mod Salman Rushdie. (Arkivfoto). Ron Edmonds/Ritzau Scanpix

Efter angrebet på forfatteren Salman Rushdie er interessen for hans arbejde - især bogen "De sataniske vers" - steget markant.

"De sataniske vers" fra 1988 - der af iranske ledere er blevet anset som blasfemisk - ligger lørdag helt i top på Amazons liste over bøger, hvis salg er steget mest.

Også bogen "Midnatsbørn" fra 1981 ligger højt på listen over bøger, hvis salg er steget.

Boghandlere melder også om stor interesse for den britisk-indiske forfatter. Nogle af de interesserede er så unge, at de ikke vil kunne huske den storm, som "De sataniske vers" medførte i den muslimske verden.

75-årige Salman Rushdie blev fredag angrebet, da han skulle til at tale ved en litterær begivenhed i den amerikanske delstat New York.

Rushdie blev bragt til hospitalet med helikopter, og den seneste melding fra hans agent er, at forfatteren ligger i respirator, ikke kan tale, og at han risikerer at miste et øje.

En 24-årig mand fra New Jersey er anholdt og sigtet for drabsforsøg. Han nægter sig skyldig.

I den store og kendte boghandel Strand, der ligger i New York City, har angrebet medført stor interesse i Rushdies værker.

- Vi har helt klart haft folk, der er kommer herind på udkig efter alt, han har skrevet, siger Katie Silvernail, der er bestyrer i boghandlen.

- Nogle af vores yngre ansatte havde aldrig hørt om ham. Så det var interessant at have de samtaler i går med vores yngre personale om, hvem har var, og hvordan han har påvirket den litterære verden.

Hun siger videre, at hun har en fornemmelse af, at folk kom til boghandlen lørdag, fordi de havde brug for at tale om, hvad der var sket.

På Twitter har brugere også opfordret til, at man køber Rushdies bøger som et tegn på solidaritet.

"De sataniske vers" fortæller en surrealistisk historie om to indiske skuespillere, hvis kaprede fly eksploderer over Den Engelske Kanal.

De overlever og kommer til en engelsk strand. Den ene i form af en ærkeengel, og den anden som djævlen.

Rushdie gav prostituerede i bogen navne efter profetens Muhammeds koner.

I bogen er der også en karakter, en profet ved navn Mahound, der under indflydelse af djævlen lader til at sige, at man kan bede til andre guder end Allah.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden