Iran og USA sender forhandlere til Wien for at nå ny atomaftale

Efter fem måneders dødvande i forhandlinger om at genoplive atomaftale med Iran er forhandlere på vej tilbage.

Irans atomforhandler, Ali Bagheri, meldes onsdag på vej tilbage til Østrigs hovedstad, Wien, for at genoptage forhandlingerne om en atomaftale. <i>Joe Klamar/Ritzau Scanpix</i>

Irans atomforhandler, Ali Bagheri, meldes onsdag på vej tilbage til Østrigs hovedstad, Wien, for at genoptage forhandlingerne om en atomaftale. Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Irans nukleare topforhandler, Ali Bagheri, rejser senere onsdag til Østrigs hovedstad, Wien, for at forhandle om at genoplive atomaftalen fra 2015.

Det oplyser Irans udenrigsministerium.

- Bagheri vil forlade Teheran inden for få timer. I denne runde af forhandlinger, der som sædvane vil blive afholdt i koordination med EU, vil idéer præsenteret af de forskellige parter bliv diskuteret, siger en talsperson for det iranske ministerium.

Irans regering er rede til at nå aftale, hvis den får de fornødne garantier, siger han.

Samtidig siger en amerikansk embedsmand, der ønsker at være anonym, at USA's atomforhandler, Robert Malley, i denne uge rejser til Wien til forhandlinger om atomaftalen.

Forhandlingerne om at genopleve atomaftalen blev indledt i Wien i april sidste år. Men forhandlinger er de sidste fem måneder kørt fast. Det skyldes, at Iran og USA har været uenige om en række emner.

Atomaftalen, som Iran har indgået med USA og en række stormagter, blev afsporet, da USA's tidligere præsident, Donald Trump, i 2018 trak amerikanerne ud af aftalen. Iran har siden genoptaget en række aktiviteter, der meget snart vil sætte landet i stand til at fremstille en atombombe.

Atomaftalen blev i 2015 indgået med det klare formål at forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

I sidste uge fremlagde EU's udenrigspolitiske chef og koordinater i forhandlingerne med Iran, Josep Borrell, et udkast til en aftale. Alle parter skal godkende den, for ellers "er der fare for en farlig atomkrise", lod han forstå.

I udkastet hed det, at Iran indskrænker sit atomprogram, til gengæld for at en række sanktioner mod landet lettes.

Man var tæt på at nå en aftale i marts under indirekte forhandlinger mellem Iran og USA.

Men samtalerne brød sammen, blandt andet fordi Iran insisterede på, at ingen fremtidig amerikansk præsidenter kan løbe fra aftalen, som Trump gjorde.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden