Verden

Iran vil blokere for USA-støttet korridor i Aserbajdsjan

USA vil have udviklingsrettigheder til transitkorridor mellem Aserbajdsjan og enklaven Nakhitjevan.

USA's præsident, Donald Trump, sammen med Aserbadsjans præsident, Ilham Aliyev, og Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, under underskrivningen af en fredsaftale i Washington D. C. 8. august.
USA's præsident, Donald Trump, sammen med Aserbadsjans præsident, Ilham Aliyev, og Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, under underskrivningen af en fredsaftale i Washington D. C. 8. august. Kevin Lamarque/Reuters

Opdateret kl. 17:40

En transitkorridor, der skal forbinde Aserbajdsjan til enklaven Nakhitjevan, er en central del af en fredsaftale mellem Aserbajdsjan og Armenien, som blev underskrevet i Det Hvide Hus fredag.

Men Iran vil ikke tillade oprettelsen af korridoren nær den iranske grænse.

Det siger Ali Akbar Velayati, der er rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

- Med gennemførelsen af denne plan vil sikkerheden i Sydkaukasus blive bragt i fare, siger Velayati til det iranske nyhedsbureau Tasnim, skriver AFP.

USA vil efter planen have udviklingsrettigheder til korridoren, som ifølge Det Hvide Hus skal navngives "Trump-korridoren for international fred og velstand", skriver det britiske medie The Guardian.

Ifølge mediet kalder den amerikanske præsident, Donald Trump, det for "en stor ære" at få ruten opkaldt efter sig, men understreger, at han ikke selv bad om det.

- Denne korridor bliver ikke en passage ejet af Trump, men derimod en gravplads for hans lejesoldater, siger den iranske rådgiver ifølge Reuters.

Velayati tilføjer desuden, at Iran vil blokere for korridoren "med eller uden Rusland".

Ruslands udenrigsministerium byder ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass fredsaftalen velkommen, men understreger, at eksterne aktørers involvering i konflikten ikke må skabe "nye skillelinjer".

- Inddragelsen af ikke-regionale aktører bør bidrage til at styrke fredsdagsordenen og ikke skabe yderligere vanskeligheder og nye skillelinjer, siger Maria Zakharova, der er talsperson for udenrigsministeriet.

Siden slutningen af 1980'erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden