Israels premierminister lykønsker Netanyahu med valgsejr

Premierminister Lapid siger, at han har givet ordre til at sikre rolig overdragelse af magten i Israel.

Nu er det officielt. Benjamin Netanyahu og hans allierede har sikret sig flertalte ved valget i Israel. Her under en tale i sit parti Likuds hovedkvarter. Han er flankeret af sine kone Sara. <i>Ammar Awad/Reuters</i>

Nu er det officielt. Benjamin Netanyahu og hans allierede har sikret sig flertalte ved valget i Israel. Her under en tale i sit parti Likuds hovedkvarter. Han er flankeret af sine kone Sara. Ammar Awad/Reuters

Israels premierminister, Yair Lapid, strækker torsdag aften våben og lykønsker landets tidligere mangeårige leder Benjamin Netanyahu med sejren ved valget to dage forinden.

Det oplyser Lapids kontor, der dermed bekræfter, at premierministeren har tabt kampen.

Reaktionen fra Lapid kommer samtidig med, at det endelige resultat af valget er offentliggjort. Her konstaterer valgkommissionen, at Netanyahu og hans allierede har fået flertal.

- Premierminister Lapid lykønsker oppositionsleder Netanyahu med hans sejr ved valget, og han har meddelt ham, at han givet instruktion til hele sit kontor om at forberede en velordnet overdragelse af magten, hedder det.

Valget har givet Netanyahu og hans parti, Likud, mulighed for at samle et flertal til en ny regering. Det vil blive en ekstremt højreorienteret regering.

Præsident Isaac Herzog vil i næste uge give Netanyahu 42 dage til at danne en ny regering.

Netanyahu har flere gange været Israels premierminister, og han er den længst siddende leder i Israels 74-årige historie,

Den nye regering vil basere sig på stemmer fra et parti, hvor lederen er dømt for racisme, og som blandt andet har truet med at fordrive de op mod to millioner arabere, der bor i Israel.

Det er partiet Religiøs Zionisme, der ledes af Itamar Ben-Gvir.

Et andet af Ben-Gvirs politiske mål er, at Israel annekter den besatte vestbred.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kendt kok skal i retten: Her er tiltalen
Luk