Italiens lader børn og syge migranter komme i land

- I alt 144 personer kunne tidligt søndag gå i land fra redningsbåd, som havde samlet dem op i Middelhavet.

De italienske myndigheder har givet tilladelse til, at en stor del af de ombordværende migranter på det tyske redningsfartøj "SOS Húmanity 1" kan komme i land. <i>Salvatore Cavalli/Ritzau Scanpix</i>

De italienske myndigheder har givet tilladelse til, at en stor del af de ombordværende migranter på det tyske redningsfartøj "SOS Húmanity 1" kan komme i land. Salvatore Cavalli/Ritzau Scanpix

De italienske myndigheder har givet tilladelse til, at en stor del af de ombordværende migranter på et tysk redningsfartøj, som har lagt til i havnebyen Catania, kan komme i land.

Men 35 voksne mænd skal blive på båden.

Tre piger og et spædbarn var de første, som fik lov til at komme i land fra båden "Humanity 1" i Catania. Efter dem kom en gruppe drenge, hvorefter en del syge voksne mænd fik tilladelse til at komme i land.

Indenrigsminister Matteo Piantedosi har tidligere sagt, at de som "ikke er kvalificeret", må forlade italiensk farvand.

- I alt 144 personer kunne gå fra borde, siger Humanitys pressetalskvinde, Petra Krischok.

- De resterende 35 mennesker får ikke komme i land, og "Humanity 1" bliver derfor liggende i havnen, siger hun.

Tre andre redningsbåde, hvoraf to er norske, venter på tilladelse til at komme land. De har 900 migranter om bord, men har ikke hørt fra de italienske myndigheder.

Italiens nye regering under ledelse af premierminister Giorgia Meloni på den ydre del af højrefløjen har varslet, at den vil slå ned på bådmigranter, som krydser havet fra Nordafrika.

I princippet er det land, som redningsbådene kommer fra, ansvarlige for at tage sig af migranterne

Det vil i forbindelse med "Humanity 1" være Tyskland.

Italiens vicepremierminister Antonio Tajani opfordrer til en EU-løsning på problemerne med migranter på både. Han fremsætter forslaget i et interview i søndagsavisen Il Messaggero.

- Det er rigt, at vi tager imod de syge, kvinder og børn. Vi kan ikke forvandle Middelhavet til en kirkegård, men vi må vide, hvem der er om bord, hvor de kommer fra og hvor de blev samlet op, siger Tajani.

De tre andre redningsbåde med i alt 900 reddede migranter er "Rise Above", "Geo Barents" og "Ocean Viking".

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.