Japan har valgt nyt overhus i skyggen af attentat

Efter skuddrabet på den tidligere premierminister Shinzo Abe valgte de japanske vælgere et nyt overhus.

Manden, der er sigtet for drabet - den 41-årige Tetsuya Yamagami - er i politiets varetægt. Han har fortalt politiet, at han begik attentatet på Abe, fordi han mener, at politikeren havde forbindelser til en organisation, som hans mor havde støttet med store pengebeløb. <i>Ken Satomi/Ritzau Scanpix</i>

Manden, der er sigtet for drabet - den 41-årige Tetsuya Yamagami - er i politiets varetægt. Han har fortalt politiet, at han begik attentatet på Abe, fordi han mener, at politikeren havde forbindelser til en organisation, som hans mor havde støttet med store pengebeløb. Ken Satomi/Ritzau Scanpix

Blot to dage efter skuddrabet på den tidligere premierminister Shinzo Abe gik de japanske vælgere søndag til stemmeurnerne for at vælge medlemmer til parlamentets overhus.

Valget blev ifølge valgstedsundersøgelser og prognoser vundet klart af Abes regerende Liberale Demokratiske Parti, LDP. Det parti har i forvejen flertallet.

Ved valgstederne søndag var sikkerhedsniveauet normalt.

Den 64-årige nuværende premierminister Fumio Kishida har et solidt flertal i parlamentet sammen med koalitionspartneren Komeito.

De to partier ventes at få mellem 69 og 83 pladser af de i alt 125 pladser i kammeret, viser en valgstedsmåling fra tv-selskabet NHK.

Valget finder sted kort tid efter drabet på den tidligere premierminister Shinzo Abe.

Shinzo Abes båre ankom lørdag til Tokyo fra landets vestlige region, hvor han dagen før blev skudt under et valgmøde.

Attentatet har rystet Japan og sendt chokbølger gennem det internationale samfund.

Manden, der er sigtet for drabet - den 41-årige Tetsuya Yamagami - er i politiets varetægt.

Han har fortalt politiet, at han gik efter Abe, fordi han mener, at politikeren havde forbindelser til en organisation, hvis navn ikke er offentliggjort.

Lokale medier rapporterer, at det drejer sig om en religiøs organisation. Desuden skal Yamagamis familie være havnet i finansielle problemer på grund af morens donationer til gruppen.

Den sigtede besøgte angiveligt den vestlige region Okayama allerede torsdag for at dræbe Abe ved et politisk møde. Han opgav dog, fordi alle deltagere skulle lade sig registrere med navn og adresse.

I stedet vendte han tilbage dagen efter, da Abe førte kampagne op til søndagens valg i Nara-regionen. Det lokale politi har erkendt, at der var problemer med sikkerheden.

Abes kontor har meddelt, at der bliver holdt en mindehøjtidelighed for Abe mandag aften, mens selve begravelsen tirsdag kun er for familie og venner. Begge dele ventes at finde sted i Tokyos Zojoji-tempel.

./ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.