Kampagnechef fra Trumps stab skal ikke selv vidne
Trumps sidste kampagnechef er ramt af en alvorlig krise i sin familie. Hans advokater vil oplæse erklæring.
Donald Trumps tidligere kampagnechef William Stepien vil mandag ikke afgive vidneudsagn til et kongresudvalg, som efterforsker stormløbet på den amerikanske Kongres 6. januar sidste år.
Under høringen ventes der at være fokus på den tidligere præsidents beslutning om at sprede falske beskyldninger om valgsvindel. Til trods for, at hans egen administration og stab sagde til ham, at beskyldningerne var uden hold i virkeligheden.
Kongresudvalget meddelte inden høringens begyndelse, at William Stepien, som var Trumps sidste kampagnechef, er ramt af en alvorlig krise i sin familie. Hans advokater vil derfor vil oplæse hans erklæring.
Kongresudvalget mener, at det har fundet nok beviser, til at justitsministeriet bør overveje at rejse en straffesag mod Trump.
Det siger medlemmer af udvalget søndag ifølge nyhedsbureauet AP.
Den tidligere præsident kan i så fald tiltales for ulovligt at have forsøgt at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.
Demokraten Adam Schiff mener, at justitsministeriet må undersøge "enhver troværdig påstand om kriminel aktivitet fra Trumps side".
De offentlige høringer i 6. januar-udvalget gik i gang natten til fredag dansk tid.
Udvalget vil til bunds i, hvad der skete, da hundredvis af tilhængere af den på det tidspunkt afgående præsident Donald Trump med vold trængte ind i kongresbygningen i Washington D.C. den 6. januar 2021.
Under høringen vil der være fokus på Trumps forsøg på at sprede løgne om et "stjålet valg".
Derudover vil yderligere beviser blive frigivet under høringer i løbet af ugen.
Disse beviser vil ifølge udvalget vise, hvordan Trump og hans rådgivere gjorde en "massiv indsats" for at sprede misinformation og presse justitsministeriet til at hoppe med på hans falske påstande.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.