Klimaaktivister forstyrrede flytrafik i Berlin-lufthavn
Aktivisme limede sig fast til asfalten og både en starts- og en landingsbane blev kortvarigt lukket.
Opdateret kl. 19:52
Klimaaktivister trængte torsdag ind på startbanen på Brandenburg lufthavn i Berlin og skabte forstyrrelser i flytrafikken, skriver avisen Bild.
Aktivister limede sig fast til asfalten, mens andre cyklede rundt i området for at forstyrre flytrafikken.
Både en start- og en landingsbane skal være lukket. Det oplyser en talsmand for lufthavnen til det tyske nyhedsbureau dpa.
- Aktivistgruppen Letzte Generation (Sidste Generation) står bag aktionen, som er blevet streamet direkte på Twitter, skriver Berliner Zeitung.
– To start- og landingsbaner blev lukket, hed det på aktivistgruppens Facebookside klokken 17.30.
- Flere fly blev omdirigeret, oplyser politiet.
Aktivisterne appellerer til folk om ikke at rejse med fly og vil have regeringen til at standse subsidier til flybranchen.
En talsperson for lufthavnen meddelte efter forholdsvis kort tid, at politiet havde pågrebet aktivisterne.,
/ritzau/dpa
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.