Krig og utallige kriser skygger for vigtigt klimatopmøde

COP27 afholdes i badebyen Sharm el-Sheikh i Egypten. Dansk aktivist er taget afsted for at råbe politikere op.

Normalt rejser tursiter til Sharm el-Sheikh, men i november er det politikere, embedsmænd, ngo'er og pressen. Der ventes over 30.000 deltagere. Her ses et skilt på vej mod konferencecentret. (Arkivfoto). <i>Sayed Sheasha/Reuters</i>

Normalt rejser tursiter til Sharm el-Sheikh, men i november er det politikere, embedsmænd, ngo'er og pressen. Der ventes over 30.000 deltagere. Her ses et skilt på vej mod konferencecentret. (Arkivfoto). Sayed Sheasha/Reuters

Der er krig i Europa, priserne på energi og fødevarer er braget op, og det er særdeles usikre udsigter for verdensøkonomien.

Det er således med et dystert bagtæppe, at årets klimatopmøde - COP27 - søndag indledes i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

Men klimaet venter ikke. Flere rapporter har for nylig vist, at den globale opvarmning er på vej langt over målene i Parisaftalen.

- Det er et afgørende klimatopmøde. Det er alle COP'erne fra nu af, lyder det fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace.

- Det er særligt vigtigt, fordi den overordnede problematik, der skal løses i år, er, at vi får etableret en mekanisme, hvor de rige lande med historisk ansvar for klimakrisen viser sig i stand til at leve op til deres mange løfter om penge til verdens fattigste, siger hun.

De rige lande har tidligere lovet 100 milliarder dollar årligt til fattigere ulande fra 2020 til 2025. Det løfte har de dog ikke holdt.

I 2020 var det på omkring 80 milliarder dollar, men tallet har medført kritik fra ngo'er, da mange penge er taget fra udviklingsbistanden.

Ifølge Jens Mattias Clausen, EU-programchef i den grønne tænketank Concito, vil der til topmødet særligt være fokus på de emner, som betyder meget for de sårbare ulande:

- Det handler blandt andet om, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer, der sker nu, hvordan man får hjælp, og hvem der skal finansiere det.

Der er tre søjler i klimafinansieringen fra rige til fattige lande: støtte til reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringerne og dækning af tab og skader fra klimaforandringer.

Der gives normalt flest penge til det første, mens det sidste - klimaerstatning - er noget, som de rige lande er tilbageholdende med. Det ventes i fokus.

- Det vil være et af de helt store emner, siger Jens Mattias Clausen.

Normalt er der også et stort opbud af aktivister til de årlige klimatopmøder. I år holder blandt andet høje hotelpriser dem dog væk, ligesom muligheden for at protestere er helt anderledes i Egypten.

En af dem, der tager turen til COP27, er den danske aktivist Mette Susgaard, der er en del af Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB).

Det er i hendes optik vigtigt med unge mennesker, der minder både politikere og andre aktører om alvoren af krisen.

- Det er point of no return. Det har vi sagt i mange år, men nu kan det ses.

- Sommeren har vist for rigtig mange, at klimakrisen allerede er her, og at den også kan ses i Europa, siger hun.

COP27 slutter efter planen 18. november. Normalt går det dog over tid.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.