Krydstogtskib med 800 coronasmittede om bord er i Sydney

"The Majestic Princess" har 4.600 personer om bord. Hver femte er smittet med covid-19.

Krydstogtskibet "The Majestic Princess", som er lagt til i Sydney, har 4.600 personer om bord. Hver femte er smittet med covid-19. <i>Muhammad Farooq/Ritzau Scanpix</i>

Krydstogtskibet "The Majestic Princess", som er lagt til i Sydney, har 4.600 personer om bord. Hver femte er smittet med covid-19. Muhammad Farooq/Ritzau Scanpix

Et krydstogtskib fra New Zealand med 800 coronasmittede om bord er lagt til i Sydney i Australien. Skibet "The Majestic Princess" har 4.600 personer om bord og kommer fra New Zealand. Hver femte om bord er nu smittet af covid-19. Det rapporter BBC.

- Alle sygdomstilfælde er milde eller asymptomatiske, meddeler rederiet Carnival Australia.

- De, som er testet positive, vil få hjælp af besætningen med private transporter og bolig, så de kan fuldføre isoleringsperioden, hedder det.

I 2020 blev krydstogtskibet "Ruby Princess" fra samme rederi ramt af et større covidudbrud. Mindst 900 passagerer blev smittet og 28 døde.

- Siden dengang har vi som samfund lært meget, meget mere om covid, siger rederiets vicedirektør, Marguerite Fitzgerald.

Hun siger, at et stort antal passagerer fik påvist smitte, da skibet var omtrent halvvejs på et 12 dage langt krydstogt.

Hun siger, at der ikke er nogen alvorligt syge om bord.

De 800 smittede vil blive sat i land i Sydney og indlogeret på egnede steder, indtil karenstiden er forbi. Skibet fortsætter derefter til Melbourne.

Det australske indenrigsministerium forsøgte lørdags at forsikre offentligheden om, at alle covid-19 forholdsregler blev overholdt.

Antallet af covid-tilfælde er stigende i Australien, hvilket især skyldes den meget smitsomme omicron-variant XBB.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.