Verden

Kuwait siger at iransk angreb torsdag sårede flere

Kuwaits civile luftfartsmyndighed siger torsdag, at et iransk angreb i landet tidligere på dagen har såret flere personer og forårsaget materielle skader.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge myndigheden var det iranske angreb rettet mod Kuwaits internationale lufthavns radarer.

Angrebet "sårede folk og skabte betydelig materiel skade og tab, som påvirker radarfaciliteter, udstyr og lufttrafikstyringssystemer", lyder det.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) meddelte sent natten til torsdag, at den havde rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Bahrain og Kuwait.

- Under to missioner blev 18 vigtige mål tilhørende den amerikanske hær på Ali- og Ahmad al-Jaber-luftbaserne ramt (luftbaser i Kuwait, red.), skrev IRGC i en udtalelse ifølge det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden