Verden

Løkke: Danmark er klar til at bidrage til løsning i Hormuzstrædet

Regeringen har indhentet mandat til at kunne stille bidrag, hvis der bliver fred og Hormuzstrædet åbnes.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forventer, at Danmark vil bidrage til en mission i Hormuz-strædet, hvis det lykkes USA og Iran at indgå holdbar fredsaftale (Arkivfoto).
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forventer, at Danmark vil bidrage til en mission i Hormuz-strædet, hvis det lykkes USA og Iran at indgå holdbar fredsaftale (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark vil kunne stille "visse bidrag", hvis Hormuz-strædet åbnes med fredsaftale mellem USA og Iran.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg.

- Jeg er ikke sikker på, om EU kan spille en rolle, men Europa skal helt klart spille en rolle. Derfor hilser jeg tiltaget fra Storbritannien og Frankrig om at etablere en international koalition velkommen.

- Danmark er del af det, og vi er klar til at deltage under de rette omstændigheder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen har ifølge Løkke allerede indhentet et mandat i Udenrigspolitisk Nævn til at kunne give et bidrag til operationen.

Han vil dog ikke løfte sløret for konkret, hvad Danmark kan bidrage med.

- Det afgørende er, at der er en bred kreds af lande, der støtter op. Det synes jeg, man skal komplimentere Frankrig og Storbritannien for, at det er lykkes at samle en bred koalition af lande, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger dog, at man fortsat afventer formaliseringen af fredsaftalen på mellem USA og Iran på fredag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden