Måske kun seks asylansøgere om bord på fly til Rwanda

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bremser deportation af en af asylansøger i sidste øjeblik.

Et fly, der sent tirsdag ventes at lette i London for at flyve asylansøgere til Rwanda, vil formentligt kun have seks migranter om bord, rapporterer BBC. Tirsdagens flyvning er den første i et omstridt program for at overføre asylansøgere til Rwanda i stedet for at huse dem i Storbritannien. <i>Hannah McKay/Reuters</i>

Et fly, der sent tirsdag ventes at lette i London for at flyve asylansøgere til Rwanda, vil formentligt kun have seks migranter om bord, rapporterer BBC. Tirsdagens flyvning er den første i et omstridt program for at overføre asylansøgere til Rwanda i stedet for at huse dem i Storbritannien. Hannah McKay/Reuters

Et fly, der sent tirsdag ventes at lette i London for at flyve asylansøgere til Rwanda, vil formentligt kun have seks migranter om bord, rapporterer BBC.

Det menes, at flyet vil lette fra en militær lufthavn i Wiltshire.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol meddeler, at den tirsdag har udstedt en ordre, som har forhindret deportationen af en af asylansøgerne, som ellers skulle have været med flyet.

Tirsdagens flyvning er den første i et omstridt program for at overføre asylansøgere til Rwanda i stedet for at huse dem i Storbritannien.

Premierminister Boris Johnson forsvarede tirsdag den omstridte plan om at sende asylansøgere til Rwanda.

Premierministeren siger, at han altid har vidst, at programmet ville blive udfordret juridisk på mange måder.

Både fra kirkeligt hold og fra menneskerettighedsgrupper er programmet blevet kritiseret.

Kilder i det britiske indenrigsministerium sagde tirsdag, at der ville være 37 asylansøgere om bord på flyet.

En række juridiske indsigelser har dog ført til, at tallet siden er blevet reduceret til seks ifølge ubekræftede oplysninger.

- Vi forventer at sende flyet afsted senere i dag, sagde den britiske udenrigsminister, Liz Truss, tidligt tirsdag.

Det er planen, at migranterne, hvis de ønsker det, kan søge om asyl i Rwanda. De kan ikke søge om asyl i Storbritannien, oplyser BBC.

Ifølge AP skal asylansøgerne blandt andet bo på et hotel i Rwandas hovedstad, Kigali.

Mandag fastholdt en appeldomstol den britiske højesterets afgørelse om, at planen kan starte tirsdag. Det sker på trods af store protester fra ngo'er og en fagforening.

Aftalen mellem briterne og Rwanda gælder for migranter, der er kommet illegalt til Storbritannien siden 1. januar i år.

Også Danmark forhandler med Rwanda om at lave en lignende aftale.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden