konflikt, krig og fred

Macron oplevede blandede signaler under samtale med Putin

Torsdag aften talte Frankrigs præsident med Vladimir Putin, der tidligere torsdag indledte invasion i Ukraine.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder på et pressemøde natten til fredag sin samtale med den russiske præsident torsdag aften for tvetydig.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder på et pressemøde natten til fredag sin samtale med den russiske præsident torsdag aften for tvetydig. Pool/Reuters

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fik blandede signaler fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, da de to talte i telefon sammen torsdag aften.

Det siger Macron på et pressemøde efter et EU-topmøde i Bruxelles natten til fredag.

De to præsidenter talte sammen, på dagen hvor Rusland indledte et angreb i Ukraine.

Under samtalen bad den franske præsident sin russiske pendant om at stoppe de militære operationer i Ukraine.

Ifølge Macron gav Vladimir Putin tvetydige meldinger, hvor han både henviste til Minsk-aftalen, samtidig med at han forberedte sig på at invadere Ukraine.

Minsk-aftalen fra 2014 blev indgået for at sikre ro i Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Den blev indgået mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig.

- Der var en tvetydighed. Der var et bevidst valg om at indlede krig, når der stadig var mulighed for at forhandle om fred, siger Macron til journalister i Bruxelles.

Macron siger på pressemødet natten til fredag, at det stadig er vigtigt at holde fast i muligheden for at indgå i dialog med Rusland. Han kalder desuden samtalen mellem ham og Putin for "uformel, direkte og hurtig".

Den franske præsident siger videre, at han ringede Putin op i første omgang, fordi Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, ikke kunne få fat i Putin, og at han derfor bad Macron om at ringe til ham.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden