Mariupol-leder har ingen ord: Værre end humanitær katastrofe

Det siger han tirsdag i byen Zaporizzja 200 kilometer nordvest for Mariupol.

Begrebet humanitær katastrofe bruges typisk om en hændelse, der medfører så voldsomme konsekvenser, at et samfund ikke kan håndtere dem.

Men borgmesteren, Vadym Boitjenko, har svært ved at finde ord for de forhold, som indbyggerne i Mariupol i dag lever under.

- Vi tror, at cirka 120.000 indbyggere stadig er i byen. Vi er forbi det punkt, hvor man kan kalde det en humanitær katastrofe. I de seneste 30 dage har de her folk ikke haft vand og varme eller noget som helst, siger han.

Mariupol er en af de byer, der har været hårdt ramt, siden Rusland rykkede ind i Ukraine den 24. februar og satte gang i en blodig krig.

Den er i øjeblikket belejret af russiske styrker.

Den Internationale Røde Kors Komité har de seneste dage forsøgt at evakuere folk fra byen. Mandag måtte man dog for fjerde gang droppe sit forsøg, fordi det var for farligt. Det oplyser Dansk Røde Kors.

Men evakueringen er yderst nødvendig, understreger Vadym Boitjenko.

- Det er rigtig vigtigt at få evakueret dem alle. Situationen er ikke farlig for dem - den er utålelig. Vi prøver at koordinere med forskellige samarbejdspartnere for at få hele befolkningen ud, siger borgmesteren.

Han oplyser, at 100.000 civile er blevet evakueret fra byen siden 13. marts.

Ifølge borgmesteren forsøger russiske styrker at overbevise Mariupols borgere om, at de er blevet ladt i stikken af Ukraine.

- De prøver at overbevise dem om, at de er blevet forladt, og at regeringen ikke gør noget for at redde dem, for at sende hjælp eller for at evakuere dem, lyder det fra Mariupol-borgmester Boitjenko.

Ifølge borgmesteren er 90 procent af Mariupol blevet ødelagt.

I løbet af krigen har der blandt andet været meldinger om, at Rusland med luftangreb har ramt et børnehospital, et stort teater og en kunstskole.

/ritzau/AFP