konflikt, krig og fred

Medie: 10 europæiske kunder indvilger i at betale gas for rubler

Fire gaskunder i Europa har allerede betalt i rubler for russisk gas, siger kilder tæt på Gazprom.

En filial af Gazprombank i Moskva. Rusland kræver, at dets europæiske kunder opretter en konto i Gazprombank og betaler for den russiske naturgas i rubler. Dem er der allerede 10 af, hævdes det.
En filial af Gazprombank i Moskva. Rusland kræver, at dets europæiske kunder opretter en konto i Gazprombank og betaler for den russiske naturgas i rubler. Dem er der allerede 10 af, hævdes det. Maxim Shemetov/Reuters

Mindst 10 europæiske købere har indvilget i at betale for russisk naturgas i rubler.

Det har de gjort ved at oprette konti i Gazprombank, som det er er krævet af den russiske regering.

Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Her siger en kilde tæt på Gazprom, at fire af kunderne allerede har foretaget betalinger i rubler.

Ingen lande eller gasimportører er nævnt ved navn.

Rusland har meddelt, at det lukker for gassen til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke betale i rubler.

EU siger, at det kun har kontrakter på russisk gas i euro og dollar. De kalder det et forsøg på afpresning fra præsident Vladimir Putin.

Rusland ønsker med kravet om betaling i rubler at understøtte den russiske valuta, der er hårdt presse af de internationale sanktioner efter invasionen i Ukraine.

Kilden siger til Bloomberg, at det formentlig først bliver i anden halvdel af maj, at gassen til flere russiske kunder vil blive afbrudt. I fald de ikke vil betale med rubler.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden