Militærjunta forlænger nødretstilstand i Myanmar til 2023

Militærjuntaen forlænger nødretstilstanden i Myanmar med seks måneder, så den varer til 1. februar 2023.

Det står klart, efter at militærjuntaens leder, Min Aung Hlaing, har fået grønt lys fra sit forsvars- og sikkerhedsråd.

Det rapporterer statsmedier mandag.

Militærjuntaen erklærede første gang nødretstilstand, efter at den i februar sidste år i et kup væltede den demokratisk valgte regering med Aung San Suu Kyi i spidsen.

Nødretstilstanden giver blandt andet styret mere magt til at fængsle personer og slå ned på protester.

Ifølge militærjuntaen er det nødvendigt at forlænge nødretstilstanden for at sikre stabilitet og fred i landet.

Det skabte stor uro og mange protester, da militærjuntaen kuppede sig til magten sidste år. Landet har været i kaos siden da, og militæret har slået hårdt ned på protesterne.

Ifølge juntaen vandt Aung San Suu Kyi valget i 2020 via valgsvindel.

Det har internationale observatører imidlertid afvist, da de har slået fast, at valget i det store hele foregik efter bogen.

Militærjuntaen har tidligere lovet, at der vil blive nyt valg i august 2023. Tidsplanen er dog allerede blevet skubbet flere gange, og kritikere tvivler på, at det vil foregå på retfærdig vis.

Det mødte stærk kritik fra det internationale samfund, da militærjuntaen for en uges tid siden henrettede fire politiske fanger. Det var første gang i flere årtier, at Myanmar gennemførte henrettelser.

Blandt de fire henrettede er Phyo Zeya Thaw, som var medlem af den afsatte leder Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), samt en fremtrædende demokratiaktivist ved navn Kyaw Min Yu - bedre kendt som Jimmy.

Aung San Suu Kyi og flere andre medlemmer af regeringen har siden kuppet 1. februar sidste år været i husarrest.

I slutningen af juni blev Suu Kyi dog flyttet fra sin husarrest til en enecelle i et fængsel.

Den 77-årige nobelprismodtager har kun forladt sit hus i forbindelse med retsmøder ved en domstol, hvor hun potentielt kan blive idømt over 150 års fængsel.

Den afsatte demokratisk valgte leder er blevet dømt for blandt andet korruption og brud på coronalovgivning. Hun er blevet idømt 11 års fængsel indtil videre.

/ritzau/Reuters