Mindst ni migranter omkommet i Rio Grande

Dusinvis af andre er blevet reddet op fra grænsefloden af myndighederne, da de forsøgte at komme til USA.

De amerikanske grænsemyndigheder siger, at ni er fundet druknet, mens 37 andre migranter er blevet reddet op fra floden Rio Grande de seneste dage. 16 er blevet anholdt i området. <i>Stringer/Reuters</i>

De amerikanske grænsemyndigheder siger, at ni er fundet druknet, mens 37 andre migranter er blevet reddet op fra floden Rio Grande de seneste dage. 16 er blevet anholdt i området. Stringer/Reuters

Mindst ni migranter er fundet døde, efter at de havde forsøgt at krydse floden Rio Grande i nærheden af Eagle Pass i Texas. Ifølge de amerikanske grænsemyndigheder er 37 andre migranter blevet reddet op fra floden, mens 16 er blevet anholdt i området.

- Drukneulykkerne skete torsdag, da en stor gruppe migranter forsøgte at komme over floden. 37 andre blev reddet, hedder det i en pressemeddelelse fra den amerikanske grænsemyndighed CBP.

I alt 53 migranter er blevet tilbageholdt på den amerikanske side af grænsefloden, siger CBP, som søndag eftermiddag dansk tid stadig søger efter andre, som kan være druknet.

- Det er første gang i en årrække, at der er druknet så mange i Rio Grande, siger en talsmand for CBP.

Chefen for brandvæsnet i Eagle Pass, Manuel Mello, siger til avisen The New York Times, at det var stærk strøm i floden, som trak migranterne ned knap et par kilometer syd for International Bridge, som forbinder Eagle Pass med Piedras Negras i Mexico.

I løbet af de seneste tre årtier er tusinder omkommet i forsøg på at komme ind i USA fra Mexico, ofte på grund af dehydrering eller ved drukning.

Mello siger, at drukneulykker er blevet mere hyppige i området, hvor hundredtusinder hvert år forsøger at nå til USA fra Mexico.

I juni omkom over 50 mennesker, da de var blevet efterladt i en ekstremt ophedet trailer i solen i San Antonio, Texas.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden