Politi

Ingen mistænkte efter at seks er skuddræbt i Californien

Politiet er på bar bund efter et voldsomt skyderi i Sacramento søndag morgen lokal tid.

Politiet har blokeret for biler i det område, hvor et skyderi har fundet sted i USA søndag morgen lokal tid.
Politiet har blokeret for biler i det område, hvor et skyderi har fundet sted i USA søndag morgen lokal tid. Rich Pedroncelli/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 21:33

Seks personer er blevet dræbt og 10 er såret efter et skyderi i Californiens hovedstad, Sacramento, søndag morgen lokal tid.

Men politiet er på bar bund, når det gælder om at pege på, hvem der har gjort det - og hvorfor.

- Vi beder om offentlighedens hjælp til at identificere gerningsmændene og bidrage med information, som kan hjælpe os med at opklare det her, siger Sacramentos politichef Kathy Lester på en pressebriefing.

Skyderiet fandt sted ved 02-tiden om natten nær Golden 1 Center, som er basketballholdet Sacramento Kings hjemmebane.

Området er kendt for at huse mange barer, natklubber og restauranter, og derfor var der også mange mennesker til stede på det tidspunkt, hvor skyderiet fandt sted.

- Antallet af dræbte og sårede er svære at forstå. Vi afventer mere information om, hvad der præcis skete ved denne tragiske begivenhed, skriver byens borgmester, Darrell Steinberg på Twitter.

Her konstaterer han også, at der foregår alt for mange skyderier i både Sacramento, Californien og USA i det hele taget.

For lidt mere end en måned siden skød og dræbte en mand fra Sacramento sine tre børn og en fjerde person, inden han også tog sit eget liv.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden