Minister ser flere veje til færre ulve efter besøg i Bruxelles

Sådan lyder det fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der onsdag mødte EU's kommissær på miljøområdet, Jessika Roswall, for at drøfte mulighederne for at regulere ulve.

- Der er imødekommenhed i forhold til at se på tingene. Det klart, at det var et første møde, men vi havde en rigtig god dialog, og det er forudsætningen for at kunne sætte et arbejde i gang, siger Jeppe Bruus.

Debatten om ulve ramte endnu en gang mediernes overskrifter, da der tidligere i januar blev set en flok ulve i et villakvarter i Oksbøl nær Varde.

Flere beboere berettede i lokale medier om, at det havde skabt utryghed.

Jeppe Bruus har fastslået, at der ikke skal være en ulvebestand i Danmark, der er så stor, at ulvene strejfer gennem byer.

Derfor ønsker han at regulere antallet af ulve i Danmark ned.

Ministeren ser flere veje til, at det kan ske, men det kræver regelændringer på europæisk plan, siger han. Og det vil tage tid at komme igennem med dem.

EU-Kommissionen har dog allerede foreslået, at man ændre ulvens internationale status fra "strengt beskyttet" til "beskyttet" i den internationale Bern-konvention.

Den er til for at beskytte Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder. Det forslag har Danmark allerede stemt ja til.

- Det næste, der skal ske, er så, at den beskyttelsesstatus skal over i EU's habitats-direktiv. Det kommer til at ske i løbet af i år, siger Jeppe Bruus.

Habitat-direktivet forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.

En lavere beskyttelsesstatus kan dog åbne mere op for regulering af ulvebestanden.

Jeppe Bruus ser dog også behov for, at man på europæisk plan ændrer vurderingen af, hvornår en ulvebestand er levedygtig. I dag er vurderingen baseret på nationale grænser.

Dermed er Danmark groft sagt tvunget til at vente på, at ulvebestanden bliver stor nok til at være levedygtig, før man kan regulere den.

- Jeg synes, det giver mening at se på, om det ikke burde være de biologiske, altså habitatsmæssige grænser, der var gældende i stedet. For ulven er ligeglad med, om den er i Danmark eller Tyskland.

- Så man bør se det i et større perspektiv. Selvfølgelig med det formål, at vi får stærkere værktøjer til selv at bestemme, hvor mange ulve vi har plads til i Danmark, siger Jeppe Bruus.

Han har nu sat sit ministerium i gang med at se på, hvor langt man kan gå inden for de eksisterende EU-regler. Derudover vil han selv fortsætte kampen for at ændre regler, der måtte stå i vejen på EU-plan.

Ministeriet er også i gang med at se nærmere på mulighederne for regulering af såkaldte problemulve.

En problemulv er ifølge hjemmesiden for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eksempelvis en ulv, der ikke har en instinktiv skyhed over for mennesker.

Der er ifølge den seneste opgørelse fra Den Nationale Ulveovervågning mellem 60 og 80 ulve i Danmark - alle i Jylland.

/ritzau/