Missilnedslag viser hvor hurtigt frygt kan brede sig i NATO-lande

Der er kommet mere ro på situationen, fordi det tyder på, at missil var ukrainsk, pointerer militæranalytiker.

Da Nato-landet Polen tirsdag blev ramt af et missilnedslag, hvor to civile blev dræbt, var den polske regering hurtig til at tale om at bringe Nato i spil ved at udløse forsvarsalliancens artikel 4.

Dagen efter tyder det dog på, at det var et vildfarent ukrainsk missil - og altså ikke er russisk - som slog ned i landsbyen Przewodow tæt på den ukrainske grænse.

Og selv om situationen dermed er en helt anden, viser det, hvor hurtigt frygten for, at krigen i Ukraine kan brede sig til et NATO-land, kan eskalere, påpeger Anders Puck Nielsen, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- En af de bekymringer, man kan have, er, at konflikten lige pludselig breder sig ud af Ukraine, og det er jo Natos førsteprioritet at holde konflikten i Ukraine. Bagefter vil man så gerne hjælpe Ukraine med at vinde, siger han.

- Men prioritet nummer ét er at isolere konflikten til Ukraine. Og den her bekymring om, at den kan brede sig ud af Ukraine er noget, der fylder meget.

Artikel 4 i Den Nordatlantiske Traktat er en del af kernen i Nato-pagten. Hvis et land udløser artikel 4, forpligter det Natos medlemslande til at drøfte situationen og afklare, hvad en eventuel reaktion skal være.

I første omgang gik spekulationerne på, at missilet var affyret af Rusland. Men natten til onsdag har USA's præsident, Joe Biden, udtalt, at det ikke tyder på, at missilet kom fra Rusland.

Og med den udvikling er der kommet langt mere ro på situationen, siger Anders Puck Nielsen.

- Hvis det er et uheld, og det er et ukrainsk missil, så vil der nok ikke komme nogen synderlig reaktion fra Natos side, andet end at man konstaterer, at det var sørgeligt og bekymrende, men ikke mere end det, siger han.

Et Nato-land kan også vælge af udløse artikel 5, som også kaldes for Natos musketered. Det er kernen i Nato-pagten, og den forpligter alle medlemslandene til at hjælpe det NATO-land, der er blevet angrebet.

Det vil altså sige, at et angreb på ét medlemsland regnes som et angreb på dem alle.

Men selv hvis missilet skulle vise sig at komme fra Rusland, så vurderer Anders Puck Nielsen, at der skal langt mere til, før at artikel 5 kommer i spil.

- Men alene det, at man begynder at snakke om det, er jo noget, der fylder og gør en forskel, fordi det skaber bekymring og usikkerhed, siger han.

- Selv om det var et russisk missil, ville det stadig ikke udløse artikel 5. Det kan jeg slet ikke se for mig. Der skal meget mere til.

Artikel 5 er kun blevet udløst én gang siden Natos oprettelse i 1949. Det var dagen efter terrorangrebet mod USA, hvor World Trade Centers to tårne i New York blev ramt af fly og kollapsede.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.