Moderaternas leder vil begynde at danne ny svensk regering

Den borgerlige blok har vundet valget i Sverige, og statsminister Magdalena Andersson (S) træder tilbage.

Moderaternas leder Ulf Kristersson er begyndt arbejdet med at danne "en handlekraftig regering". "Vores udgangspunkt er, at det er borgerlige partier, som samarbejder respektfuldt med Sverigedemokraterna i rigsdagen", siger partisekretæren i hans parti, Gunnar Strömmer, <i>Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix</i>

Moderaternas leder Ulf Kristersson er begyndt arbejdet med at danne "en handlekraftig regering". "Vores udgangspunkt er, at det er borgerlige partier, som samarbejder respektfuldt med Sverigedemokraterna i rigsdagen", siger partisekretæren i hans parti, Gunnar Strömmer, Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Moderaternas leder Ulf Kristersson siger på Instagram, efter borgerlig valgsejr i Sverige, at han begynder arbejdet med at danne "en handlekraftig regering".

Sammen med Kristerssons konservative parti Moderaterna står på den borgerlige fløj partierne Kristdemokraterna og Liberalerna.

Det samme gør det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, der er blevet det næststørste parti ved valget.

Ved en regeringsdannelse på højresiden vil der frem for alt være fokus på, hvordan og i hvilket omfang Sverigedemokraterna får indflydelse.

Partiet ventes ikke få plads i en borgerlig regering, men bliver muligvis støtteparti.

Moderaternes Ulf Kristersson står i en ny situation, efter at svensk politik i årene efter Sverigedemokraternas fremkomst var hæmmet af, at ingen af de andre partier ville samarbejde med det nye indvandrerkritiske parti.

Kristersson siger onsdag, at han er klar over, at mange vælgere er skuffede, og at den politiske polarisering "er blevet alt for stor - selv for Sverige".

- Derfor er det mit budskab, at jeg vil samle - og ikke splitte. Jeg vil søge det, som forener, men også respektere reelle meningsforskelle.

- Jeg vil indgyde håb. Selv store problemer kan løses, siger Kristersson.

Moderaternas partisekretær, Gunnar Strömmer, siger, at der mandag indledes drøftelser om en regeringsdannelse.

Det bliver mellem partierne Moderaterna (M), Kristdemokraterna (KD), Liberalerna (L) og Sverigedemokraterna (SD).

Han vil ikke sige entydigt, hvorvidt det kun er en regering med Moderaterna og Kristdemokraterma, som drøftes - eller om flere partier skal indgå i regeringen.

- Vores udgangspunkt er, at det er borgerlige partier, som samarbejder respektfuldt med Sverigedemokraterna i Rigsdagen, siger han.

/ritzauTT

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.