Nato vil sende flere styrker til østlige medlemslande

Nato vil sende flere styrker til medlemslande i Østeuropa efter Ruslands invasion af Ukraine.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kalder Ruslands invasion af Ukraine for det mest alvorlige sikkerhedssituation i Europa i årtier. Derfor styrker Nato nu forsvaret i det østlige medlemslande. Der vil dog ikke blive indsat styrker i Ukraine. <i>Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix</i>

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kalder Ruslands invasion af Ukraine for det mest alvorlige sikkerhedssituation i Europa i årtier. Derfor styrker Nato nu forsvaret i det østlige medlemslande. Der vil dog ikke blive indsat styrker i Ukraine. Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

NATO-landenes ledere har på et virtuelt topmøde fredag besluttet at sende flere styrker til medlemslande i Østeuropa. Det fremgår af en fælles udtalelse fra topmødet.

- I lyset af Ruslands handlinger vil vi tage de nødvendige konsekvenser for Natos forsvar, hedder det i udtalelsen fra topmødet.

Her fremgår det dog ikke konkret, hvad Nato vil indsætte, eller hvor det vil ske.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger på et efterfølgende pressemøde, at der vil blive tale om en del af Natos reaktionsstyrke. Den består af elementer fra alle tre værn - det vil sige land-, luft- og flådestyrker.

Meldingen kommer, efter stigende bekymring i de baltiske lande og Polen for, om Ruslands invasion af Ukraine kan føre til angreb på andre lande i Ruslands nærområde.

Det er den bekymring, som Nato nu giver et modsvar på.

- Tag ikke fejl. Vi er til for at forsvare alle medlemmer af Nato og hver eneste centimeter af Natos territorium, siger Jens Stoltenberg.

Udtalelsen fra topmødet fastslår, at der vil blive indsat "markant flere defensive styrker" i den østlige del af alliancen.

- Vi vil indsætte alle de nødvendige styrker for at sikre et stærkt og troværdigt forsvar på tværs af alliancen. Nu og i fremtiden, hedder det i udtalelsen.

Her fastslår Nato-landene, at indsættelsen af flere styrker i Østeuropa ikke skal ses som en optrapning af konflikten med Rusland.

- Vores forholdsregler forbliver præventive, proportionale og ikke-eskalerende, hedder det i udtalelsen.

Dermed forsøger Nato at sende et signal til Ruslands præsident Vladimir Putin om, at han ikke skal føle sig truet af Natos militære opbygning i de Nato-lande, der ligger tættest på Rusland.

- Freden er stadig mulig. Rusland kan ganske enkelte trække deres styrker ud af Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

I udtalelsen fra topmødet udtrykker Nato-landene også opbakning til Ukraine i kampen mod Rusland. Men helt som ventet må Ukraines præsident igen kigge langt efter Natos fly, kampvogne og soldater.

Nato ønsker ikke at blive involveret i en krig med Rusland. Derfor står Ukraine grundlæggende alene i forsvaret mod Rusland. I udtalelsen hedder det:

- Vi vil fortsætte med at understøtte Ukraine politisk og praktisk, mens landet fortsætter med at forsvare sig selv.

På spørgsmålet om, hvorvidt Nato konkret vil hjælpe Ukraine med antiluftskyts, der eksempelvis kan imødegå de russiske kamphelikoptere, siger Jens Stoltenberg:

- Nato-allierede orienterede på mødet i dag om den hjælp de hver især tilbyder Ukraine. Nato-allierede vil fortsætte med at hjælpe Ukraine med forskelligt udstyr, herunder antiluftskyts, siger Jens Stoltenberg.

Ukraine har blandt andet ført samtaler med USA og Storbritannien om levering af våben.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.