Nato vil styrke forsvarsprofil over for Rusland

Her ventes et hovedtema at blive, hvordan Nato kan styrke sin forsvarsprofil over for Rusland. Det sker, efter Ruslands angreb på Ukraine, der ifølge Stoltenberg udgør "den største trussel mod sikkerheden i årtier".

- I denne mere farlige verden skal vi styrke Nato og yderligere hjælpe vores partnere. Det vil vi gøre på dette uges møde for Nato-landenes forsvarsministre, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at Nato allerede har fordoblet kampgrupperne i den østlige del af alliancen fra fire til otte kampgrupper. Nu er kampgrupperne opstillet fra de baltiske lande ved Østersøen helt ned til Rumænien ved Sortehavet.

I sig selv vil kampgrupperne dog formentlig ikke kunne imødegå et koncentreret angreb fra Rusland. Men målet er, at de skal afskrække Rusland og kunne bakkes op af en hurtig Nato-mobilisering af både hær, flåde og luftvåben.

- Torsdag vil vi diskutere, hvordan vi styrker vores afskrækkelse og forsvar for at imødegå den nye virkelighed.

- Vi vil træffe beslutninger om Natos forsvarsprofil på lang sigt, siger Jens Stoltenberg.

Målet er, at Nato skal kunne forsvare "hver en tomme" af NATO-landenes areal, siger Jens Stoltenberg.

- Vi skal kunne forsvare NATO-allieredes territorium fra det første øjeblik, på alle tidspunkter og mod alle trusler. Det vil kræve mere tilstedeværelse, flere kapaciteter og hurtigere reaktionstid, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at der er behov for "kampformationer" i den østlige del af alliancen for at styrke de otte kampgrupper. Det vil kræve en stærkere kommandostruktur, da der skal være mere forsvar i luften, til vands og på cyberområdet. Og samtidig skal der være lagt våben og lagre ud, som omgående kan tages i brug i tilfælde af et angreb.

- I NATO-landene skal der være flere styrker, som er forudbestemt til at deltage i forsvaret af specifikke allierede, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at Tyskland eksempelvis vil opstille i kampbrigade specifikt til at forsvare Litauen. Brigaden vil holde til i Tyskland, men vil træne med det formål at forsvare Litauen i tilfælde af et angreb.

Danmark er også blandt de lande, som traditionelt har bidraget til forvaret af de baltiske lande. Senest har Danmark beslutte at udsende en bataljon på 800 soldater til Letland.

En brigade er dog markant større end en bataljon. En brigade kan bestå af tre til fem bataljoner og kan omfatte mellem 3.500 og 5.000 soldater, der kæmper som en enhed med egne køretøjer og forsyningstropper.

/ritzau/