Natos oprustning beroliger de baltiske lande

Estlands premierminister har været stærk kritisk over for Natos forsvar mod Rusland, men er nu beroliget.

Estlands premierminister Kaja Kallas har advaret om, at Estland risikerer blive udslettet, hvis ikke Nato formår at stoppe Rusland på grænsen i tilfælde af et angreb. Hun er beroliget, efter Nato har besluttet at opstille en hurtig udrykningsstyrke på 300.000 soldater. Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix

De baltiske lande riskerer at blive "udslettet", før Nato kan nå frem og stoppe Rusland.

Sådan lød den opsigtsvækkende advarsel fra Estlands premierminister, Kaja Kallas. Forud for Nato-topmødet i Madrid var hun stærkt skeptisk over for Natos planer om at bremse Rusland med en stor udrykningsstyrke baseret i forskellige Nato-lande.

Men på selve topmødet i Madrid er Kaja Kallas blevet beroliget. Det siger hun på vej ind til topmødets sidste dag.

- Vores bekymringer er blevet hørt. Alle er enige om, at det er meget vigtigt at styrke den østlige flanke. Derfor skal der indsættes flere styrker, og der skal udlægges flere våben, siger Kaja Kallas.

Udrykningsstyrken skal ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, stå klar næste år. Den vil bestå af bidrag fra Nato-landene og vil primært været baseret i egne lande. Til gengæld skal styrkerne være i højt alarmberedskab, så de kan indsættes hurtigt i tilfælde af et angreb.

Det var netop denne model, der skabte bekymring i de baltiske lande. Kaja Kallas henviste før topmødet til, at Rusland i Ukraine har forårsaget massive ødelæggelser og lavet overgreb på civilbefolkningen. Hvis ikke Rusland blev stoppet på grænsen, ville det samme overgå Estland, lød det.

Den estiske premierminister tror dog nu, at det scenarie kan undgås, hvis styrken kommer hurtigt på plads.

- Det er vigtigt, at vi gør det skridt for skridt og ikke gør det om et år. Vi skal starte i morgen med at implementere planen, siger Kaja Kallas.

Hun henviser til, at Nato-landene nu skal melde ind med de konkrete styrker.

- Planen skal ikke kun eksistere på papir, men også i virkeligheden. Vi har en stærk følelse af, at det vil virke, siger Kaja Kallas.

Natos hurtige udrykningsstyrke er i dag på 40.000 soldater. Det vurderes imidlertid, at der er brug for markant oprustning for at kunne modstå truslen fra Rusland i den østlige del af alliancen.

Natos generalsekretær er ikke bekymret for, om det vil lykkes at få Nato-landene til at afsætte de nødvendige soldater.

- Jeg forventer, at allierede bidrager med de nødvendige styrker. Det har de gjort tidligere, og det forventer jeg også vil ske denne gang, sagde Jens Stoltenberg onsdag.

Forskellen i forhold til tidligere bliver desuden, at styrkerne vil være i højt beredskab og være dedikeret til at forsvare bestemte lande. Eksempelvis har Tyskland afsat en brigade til at forsvare Litauen.

Dermed vil Natos militære ledere vide præcist, hvilke styrker de kan indsætte i de enkelte lande i tilfælde af et angreb.

- De 300.000 soldater er delt i to grupper. Den ene vil være klar inden for ti dage, mens den anden del vil være klar inden for 30 dage, sagde Jens Stoltenberg onsdag.

/ritzau/