Nordmakedonien sætter kurs mod EU efter kompromis med naboland

Nordmakedonien og EU-landet Bulgarien enes om stridspunkter, og det åbner for forhandlinger om EU-medlemskab.

Nordmakedoniens premierminister, Dimitar Kovacevski, bekræfter på et pressemøde efter en afstemning i parlamentet, at man har tilsluttet sig en aftale med EU-landet Bulgarien. Det vil åbne op for forhandlinger med EU om medlemskab. <i>Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix</i>

Nordmakedoniens premierminister, Dimitar Kovacevski, bekræfter på et pressemøde efter en afstemning i parlamentet, at man har tilsluttet sig en aftale med EU-landet Bulgarien. Det vil åbne op for forhandlinger med EU om medlemskab. Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix

Nordmakedonien har efter en langvarig strid indgået et kompromis med Bulgarien. Det gør det muligt for den tidligere jugoslaviske delrepublik at indlede forhandlinger med EU om medlemskab.

Det oplyser Nordmakedoniens premierminister, Dimitar Kovacevski, lørdag efter en afstemning i landets parlament om planen.

- Omsider, efter 17 år starter vi på processen med tiltrædelsesforhandlinger med EU, fortæller han lovgiverne i Skopje.

Bulgarien har indtil for nylig blokeret for, at det kunne ske. Blokeringen er sket med henvisning til, at parterne ikke var enige om en række følsomme sproglige og historiske emner.

Men i sidste måned besluttede Bulgarien at droppe sit veto. Det skete til gengæld for garantier fra EU om, at Nordmakedonien ville leve op til en række krav.

Kovacevski betegner aftalen som "et historisk skridt".

- Vi er et skridt fra det første møde på regeringsplan (med EU, red.).

Den nordmakedonske premierminister lover, at vejen til EU-medlemskab nu vil ske "med en accelererende fart".

Parlamentet i Skopje har tidligere vedtaget et sæt forbehold. De skal beskytte Nordmakedoniens sprog og identitet. Planen er hilst velkommen af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Omvendt har Bulgarien betinget sig, at etniske bulgarere i Nordmakedonien indskrives i landets forfatning "på lige fod med andre folk".

Nordmakedonien søgte om medlemskab i EU i 2004 og blev et kandidatland året efter.

Grækenland var det første land til at blokere for videre forhandlinger. Den store anstødssten for grækerne var navnet Makedonien, som den tidligere jugoslaviske republik ønskede at benytte efter løsrivelsen i 1991. Men Grækenland mente, at det var forbeholdt den græske region af samme navn.

Længe var kompromiset, at landet skulle kalde sig Fyrom. Det var en forkortelse for det engelske "Former Yugoslav Republic of Macedonia". Men i sommeren 2018 enedes de to lande om navnet Republikken Nordmakedonien.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden