Oklahomas guvernør underskriver USA's strengeste abortlov
Det er fremover forbudt at få foretaget en abort i Oklahoma fra første graviditetsdag med kun får undtagelser.

Oklahomas guvernør, Kevin Stitt (foto), har onsdag amerikansk tid underskrevet en lov, der forbyder næsten alle aborter i den amerikanske delstat. Sue Ogrocki/Ritzau Scanpix
Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har underskrevet en lov, der forbyder næsten alle former for abort i den amerikanske delstat.
Loven, der bliver anset som USA's strengeste abortforbud, er trådt i kraft med omgående virkning.
Den forbyder aborter fra første graviditetsdag og tillader borgere at sagsøge dem, der hjælper kvinder med at standse deres graviditet.
- Jeg lovede borgere i Oklahoma, at jeg ville underskrive en lov, der er for retten til liv. Jeg er stolt af at kunne holde mit løfte i dag, skriver guvernøren i en erklæring.
Den nye lov tillader kun få undtagelser i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis morens helbred er i fare. Loven forbyder ikke brug af prævention.
Loven giver borgere mulighed for at anmelde alle, der "hjælper og er medskyldige" til en abort.
Personer, som har hjulpet med at foretage en abort, skal betale mindst 10.000 dollar i tortgodtgørelse, hvis de taber et søgsmål. Det svarer til godt 70.000 kroner.
Oklahomas abortlov er udformet efter en kontroversiel lov i Texas, der forbyder abort efter sjette graviditetsuge.
Loven i Texas er blevet kritiseret voldsomt af USA's demokratiske præsident, Joe Biden.
- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade-sagen for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, erklærede Biden, da loven trådte i kraft i Texas i september sidste år.
Med "Roe versus Wade" henviste præsidenten til en højesteretsafgørelse fra 1973.
Den sikrede retten til fri abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.
For nylig viste et lækket notat fra højesteretten, at et flertal af de ni dommere tilsyneladende går ind for at underkende afgørelsen fra 1973.
USA's højesteret, der har et flertal af republikansk udpegede dommere, ventes af komme med en bindende kendelse i løbet af sommeren.
/ritzau/Reuters
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.